Annonce
Udland

Janet Yellen bliver USA's første kvindelige finansminister

Janet Yellens første store opgave som finansminister bliver at skaffe flertal i Kongressen til en ny krisepakke, som præsident Joe Biden har foreslået. (Arkivfoto) Foto: Christopher Aluka Berry/Reuters

Senatet godkender Janet Yellen som finansminister. Hun får vigtig opgave med at styre coronaramt økonomi.

Janet Yellen er ved en afstemning i Senatet mandag lokal tid blevet godkendt som USA's nye finansminister.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Yellen var nomineret til den vigtige post af den demokratiske præsident Joe Biden.

Den 74-årige Yellen bliver dermed USA's første kvindelige finansminister.

Tidligere har hun som den første kvinde også været chef for den amerikanske centralbank.

Inden mandagens afstemning havde Senatets finansudvalg efter en høring med Yellen godkendt hendes nominering enstemmigt.

Dermed var der lagt op til en problemfri endelig godkendelse ved afstemningen i Senatet mandag.

- Jeg er på en række områder dybt uenig med Yellen, især med hensyn til skattepolitik, men hun har lovet, at hun vil samarbejde med os, sagde den republikanske senator Mike Crapo efter fredagens møde i finansudvalget ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Yellen kommer til at spille en afgørende rolle i at udarbejde Joe Bidens økonomiske politik for USA, der er hårdt ramt af coronapandemien.

Hendes første store opgave bliver at forhandle en aftale på plads med Kongressen om en ny krisepakke på 1900 milliarder dollar, som Joe Biden har foreslået for at genrejse økonomien.

Biden sagde mandag, at selv om han vil foretrække bred opbakning fra begge partier til sit forslag, så er en hurtig godkendelse af afgørende betydning.

- Hvis vi ikke investerer nu, så vil vi miste så meget højde med hensyn til beskæftigelse og vores økonomiske vækst, at det vil blive sværere at genetablere det, siger han.

- Vi har råd til at gøre det nu. Faktisk har vi ikke råd til ikke at investere nu.

Yellen vil som finansminister også været involveret i at håndhæve handelsaftaler samt rette op på USA's relationer til andre lande efter de mange "handelskrige", som tidligere præsident Donald Trump kastede USA ud i, skriver AFP.

  • FILE PHOTO: Former Federal Reserve Chairman Janet Yellen speaks during a panel discussion in Atlanta
    Janet Yellens første store opgave som finansminister bliver at skaffe flertal i Kongressen til en ny krisepakke, som præsident Joe Biden har foreslået. (Arkivfoto) Foto: Christopher Aluka Berry/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?