Annonce
Udland

Japan: Nordkorea har affyret to missiler ud over havet

En række nordkoreanske missiltest har i den seneste tid besværliggjort forsøget på at genstarte forhandlingerne mellem USA og Nordkorea om nordkoreanernes atomprogram. Billedet her er taget den 16. august og offentliggjort af Nordkoreas statslige nyedsbureau, KCNA, den 17. august. Det viser angiveligt prøveaffyringen af et kortrækkende ballistisk missil. Foto: Kcna Via Kns/Ritzau Scanpix

Ifølge Japans kystvagt har Nordkorea affyret ballistiske missiler ud over havet fra landets østkyst.

Nordkorea har lørdag morgen lokal tid affyret to uidentificerede projektiler.

Projektilerne blev affyret fra Sondok-området i provinsen Syd-Hamgyong på landets østkyst og landede i Det Japanske Hav.

Det rapporterer det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap, der henviser til kilder i Sydkoreas militær.

I Sondok ligger en nordkoreansk militærluftbase.

Sydkoreas præsident har indkaldt til et møde med landets sikkerhedsråd vedrørende Nordkoreas testaffyring, oplyser præsidentkontoret.

Japans kystvagt bekræfter, at den har opfanget en affyring af ballistiske missiler fra Nordkorea lørdag.

Kystvagten oplyser videre, at den har advaret skibe i området mod nedfaldne missilrester.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Siden USA's præsident, Donald Trump, og Nordkoreas leder, Kim Jong-un, mødtes i juni, har en række nordkoreanske missiltest besværliggjort forsøget på at genstarte forhandlingerne om Nordkoreas atomprogram.

Tidligere på ugen kaldte Nordkoreas udenrigsminister, Ri Yong-ho, sin amerikanske kollega, Mike Pompeo, for en "giftig plante" i atomforhandlingerne mellem Nordkorea og USA.

Det skete, efter at Pompeo over for en række amerikanske medier havde understreget, at USA vil opretholde "lammende sanktioner" mod regimet i Pyongyang, medmindre det går med til ubetinget atomnedrustning.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

I begyndelsen af ugen lød der ellers optimistiske toner fra den amerikanske udsending til Nordkorea, Stephen Biegun, der gjorde det klart, at USA er klar til at genoptage forhandlingerne.

Biegun udtalte sig, dagen efter USA og Sydkorea havde afsluttet en række fælles militærøvelser.

Nordkorea har længe kritiseret øvelserne for at være en generalprøve på en fremtidig invasion af det hermetisk lukkede land.

Lørdagens testaffyring er den syvende af slagsen, siden Trump og Kim mødtes på grænsen mellem Sydkorea og Nordkorea i juni.

Kort tid efter prøveaffyringen lørdag morgen siger præsident Donald Trump til journalister i Det Hvide Hus, at USA har et rigtig godt forhold til Nordkorea.

- Kim Jong-un (Nordkoreas leder, red.) har været, du ved, meget ligefrem over for mig, siger Trump sent fredag aften lokal tid ifølge AP.

- Han (Kim Jong-un, red.) kan godt lide at teste missiler, men vi har aldrig lagt restriktioner på kortrækkende missiler. Vi ser, hvad der sker.

Japans forsvarsminister, Takeshi Iwaya, siger, at Nordkoreas missiltest er en klar overtrædelse af FN-resolutioner og ikke kan ignoreres.

  • FILES-US-NKOREA-DIPLOMACY-CONFLICT-NUCLEAR-POMPEO
    En række nordkoreanske missiltest har i den seneste tid besværliggjort forsøget på at genstarte forhandlingerne mellem USA og Nordkorea om nordkoreanernes atomprogram. Billedet her er taget den 16. august og offentliggjort af Nordkoreas statslige nyedsbureau, KCNA, den 17. august. Det viser angiveligt prøveaffyringen af et kortrækkende ballistisk missil. Foto: Kcna Via Kns/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle