Annonce
Udland

Joe Biden besøger Israel og rejser videre til møde med Abbas

Det er uklart, hvornår og hvor den amerikanske præsident Joe Bidens besøg i Israel finder sted. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Den amerikanske præsident skal til Israel og derefter mødes med selvstyrepræsident Mahmoud Abbas.

Den amerikanske præsident, Joe Biden, besøger onsdag Israel, der for nylig blev ramt af et omfattende angreb af den militante Hamas-bevægelse.

Det oplyser USA's udenrigsminister, Antony Blinken, ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Præsidenten vil genbekræfte USA's solidaritet med Israel og vores stensikre forpligtelse over for dets sikkerhed, lyder det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er uklart, hvornår på dagen og præcis hvor besøget finder sted.

Biden skal desuden efterfølgende til Jordan for at mødes med præsidenten for Det Palæstinensiske Selvstyre, Mahmoud Abbas, oplyser Blinken.

På det møde deltager desuden Jordans kong Abdullah samt Egyptens præsident, Abdel Fattah al-Sisi.

Blinken fortæller desuden, at USA og Israel er blevet enige om at udvikle en plan for nødhjælp til Gaza. Det er uklart, hvad planen indebærer.

Selv har Blinken i kølvandet på angrebet været på eller haft planer om besøg i netop Israel samt Jordan, Qatar, Bahrain, Saudi-Arabien, De Forenede Arabiske Emirater og Egypten.

Blinken befinder sig for nuværende i Tel Aviv, hvor han har haft omfattende samtaler med den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu.

Mindst 1400 personer blev på israelsk side dræbt i angrebet. Desuden oplyste Hamas mandag, at omkring 200 til 250 er blevet taget til fange i Gaza.

Imens er over 2700 palæstinensere blevet dræbt i Israels modangreb.

Israel ventes inden for kort tid at indlede en omfattende invasion af Gazastriben.

Det israelske militær har givet civile i det nordlige Gaza tidsfrist til at rejse ned til de sydlige dele i enklaven. Den seneste frist udløb lørdag eftermiddag klokken 15.00 dansk tid.

Soldater, kampvogne og artilleri er koncentreret ved grænsen til Gazastriben, og israelerne ventes inden længe at iværksætte en operation rettet mod navnlig ledere fra Hamas.

FN og internationale nødhjælpsgrupper advarer om, at situationen er ved at være katastrofal for tusinder af civile, som kæmper for at komme ud af de områder, der trues af angreb.

/ritzau/

  • FILES-US-ISRAEL-PALESTINIANS-CONFLICT-BIDEN
    Det er uklart, hvornår og hvor den amerikanske præsident Joe Bidens besøg i Israel finder sted. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb