Annonce
Udland

Joe Biden meldes klar til kamp om præsidentposten

Jasmin Richardson holder et skilt op, som opfordrer demokraten Joe Biden til at melde sig som kandidat til præsidentvalget i USA næste år. Biden har støttet de butiksansattes fagforening i Dorchester i staten Massachusetts under en strejke i sidste uge. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix

Den tidligere demokratiske vicepræsident står stærkt, inden han torsdag ventes at sætte sin kampagne i gang.

Den tidligere demokratiske vicepræsident Joe Biden vil torsdag iværksætte sin kampagne for at blive USA's næste præsident.

Det oplyser en person med kendskab til Bidens planer til nyhedsbureauet AP.

Den samme melding kommer fra tv-selskaberne CNN og NBC.

Allerede inden han har meldt sit kandidatur, fører den 76-årige politiker i meningsmålinger over andre demokrater, der søger Det Demokratiske Partis nominering som præsidentkandidat.

Præsidentvalget finder sted i november næste år. Det anses som meget sandsynligt, at republikaneren Donald Trump vil forsøge at blive genvalgt som præsident.

Biden var præsident Barack Obamas vicepræsident fra 2009 til 2017. Inden da havde han en flere årtier lang karriere i Kongressen.

Hans egen opvækst i en arbejderfamilie har gjort ham populær i arbejderkredse.

Hans første kampagnestop vil da også være et besøg hos fagforeningsorganiserede arbejdere i Pittsburgh i staten Pennsylvania mandag. Det siger den person, som er bekendt med Bidens planer.

Med Biden på plakaten tæller de demokratiske udfordrere til præsidentposten nu 20 personer. Blandt dem er seks kvinder, fem farvede politikere og en demokrat, der tilhører et seksuelt mindretal.

Biden har to gange tidligere uden held forsøgt at blive nomineret som Demokraternes præsidentkandidat. Denne gang vil han satse på at få fagforeningernes støtte til sit kandidatur, skriver AP.

Biden var i næsten 40 år senator valgt i delstaten Delaware. Han var kendt for dagligt at tage togturen fra Wilmington i Delaware til Washington for at passe sit arbejde i Senatet.

Efter valget af Trump som præsident i 2016 er Det Demokratiske Parti trukket længere mod venstre. Nogle kommentatorer siger, at det kan være en hæmsko for Biden, der traditionelt har været midtsøgende i sin politik.

Han støttede i 2003 den republikanske præsident George W. Bushs krig i Irak.

  • FILES-US-POLITICS-BIDEN
    Jasmin Richardson holder et skilt op, som opfordrer demokraten Joe Biden til at melde sig som kandidat til præsidentvalget i USA næste år. Biden har støttet de butiksansattes fagforening i Dorchester i staten Massachusetts under en strejke i sidste uge. Foto: Joseph Prezioso/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?