Annonce
Udland

Juncker: Vi har grexit-scenarie planlagt i detaljer

EU-Kommissionen er forberedt på, hvis det kommer til, at grækerne forlader euroen og skal tilbage til drakmer.

EU-Kommissionen "er forberedt på alt", når det kommer til den græske gældskrise, lyder det fra Jean-Claude Juncker på et pressemøde i Bruxelles efter et hasteindkaldt topmøde mellem eurolandene.

- Vi har et grexit-scenarie planlagt i detaljer. Vi har også et scenarie for humanitær hjælp. Og vi har et scenarie - som er mit foretrukne - for hvordan vi håndterer problemet lige nu og beholder Grækenland i eurozonen, siger han.

Juncker understreger samtidig, at han absolut ikke er fortaler for, at Grækenland forlader eurosamarbejdet, der populært går under navnet grexit.

- Jeg er meget imod et grexit, men jeg kan ikke forebygge det, hvis den græske regering ikke gør, hvad vi forventer, at den græske regering skal gøre, siger han.

Der er stadig tid til at nå frem til en aftale om et nyt støtteprogram for Grækenland. Men tiden er knap, har flere EU-ledere understreget.

- Den endelige deadline er udgangen af denne uge, lyder det fra EU-præsident Donald Tusk på pressemødet.

- Vi er alle ansvarlige for krisen, og vi har alle et ansvar for at løse den, siger han.

Tusk indkaldte til topmødet efter søndagens folkeafstemning i Grækenland, som endte med en stor sejr til nej-siden og dermed et nej til långivernes krav om besparelser og reformer til gengæld for flere penge.

Grækenlands seneste støtteprogram udløb ved udgangen af juni, hvor landet samtidig misligholdt et lån til Den Internationale Valutafond, IMF, på 1,5 milliarder euro.

Men døren til en ny aftale står åben fem dage endnu. Den græske regering har indtil torsdag til at aflevere et nyt forslag til et reformprogram, og den endelige deadline for at nå en aftale er søndag, slår Tusk fast.

Her skal alle EU's 28 stats- og regeringschefer mødes til et nyt topmøde om krisen i Grækenland.

Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin