Annonce
Udland

Kæreste til dræbt russisk politiker er blevet truet på livet

Ukraine beskytter kæreste til den dræbte russiske oppositionspolitiker Boris Nemtsov.

Den ukrainske kæreste til den dræbte russiske oppositionsaktivist Boris Nemtsov siger, at hun har modtaget flere dødstrusler, oplyser en statsanklager i Ukraine.

- Ganna Duritska, som var ved Nemtsovs side, da han blev dræbt, har modtaget trusler fra "uidentificerede personer", mens hun har opholdt sig i sine forældres hjem efter at være vendt tilbage fra Moskva, siger statsanklagemyndigheden i Ukraine i en erklæring.

Den ukrainske rigsadvokat, Viktor Sjokin, har på grund af truslerne givet ordre til, at der "træffes alle nødvendige foranstaltninger" for at beskytte Duritskas "liv og sundhed."

Ganna Duritska, der er en ukrainsk fotomodel, forlod Moskva mandag aften, efter at hun havde klaget over at være blevet tilbageholdt i næsten tre dage i en lejlighed, selv om hun havde fortalt myndighederne alt, hvad hun vidste.

Den 55-årige Nemtsov blev dræbt af skud i ryggen på en bro i Moskva fredag aften for en uge siden. Han er blevet begravet på samme kirkegård som den Kreml-kritiske journalist Anna Politkovskaja, der blev dræbt i 2006.

Det er endnu ikke opklaret, hvem der dræbte Nemtsov med fire kugler i ryggen.

Præsident Vladimir Putin har fordømt drabet og har i et brev til Nemtsovs 87-årige mor erklæret, at de skyldige bliver fundet.

Nemtsovs venner siger, at han var offer for en atmosfære af had, der er pisket op mod alle, som er imod præsident Putin.

Den russiske oppositionspolitiker Aleksej Navalnij forlod fredag et fængsel i Moskva og svor, at modstanden mod regeringen vil tage til.

Navalnij, der er advokat og blogger, stod i spidsen for en række massedemonstrationer mod præsident Vladimir Putin for tre år siden.

Som andre oppositionspolitikere bliver han i dag holdt ude af massemedierne, og hans fængsling, der var baseret på anklager om svindel, opfattes af oppositionen som et påskud for at få ham fjernet fra den politiske scene.

Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Annonce
Annonce
Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing