Annonce
Udland

Kajakker blokerede for 252 meter langt krydstogtskib i Rostock

Klimaaktivister blokerede lørdag aften for et skib, der var på vej til at sejle ud fra Rostock. Foto: Frank Hormann/Ritzau Scanpix
Med forsinkelse lykkedes det krydstogtskib at komme afsted trods kajak- og motorbådsblokade.

Klimaaktivister satte lørdag aften i nogle timer en stopper for, at et 252 meter langt krydstogtskib kunne sejle ud fra Rostock.

Det skriver det tyske medie Bild.

Det 252 meter lange skib "AIDAdiva" skulle sejle ud klokken 18.00, men lå ifølge billeder fra stedet omkring klokken 19.45 stadig i havnen omgivet af små kajakker. Også motorbåde blev brugt til at blokere for skibet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med "betydelig forsinkelse" er skibet siden da sejlet ud, skriver Bild.

Også på land var der ifølge mediet protester, og der blev sat bannere op i lygtepæle, mens folk råbte skældsord mod skibet.

Arrangørerne ønsker at stille krydstogtselskaber "til regnskab for de økologiske og sociale skader, som de forårsager".

Skibet har kurs mod Stockholm, Visby og Karlskrona på det fem dage lange krydstogt.

Rederiet udtaler ifølge Bild, at forsinkelsen ikke kommer til at få indflydelse på den videre rejse.

Krydstogtindustrien har fået sig et særdeles dårligt ry blandt klimaaktivister.

Under coronapandemien blev der sat yderligere fokus på branchen i forbindelse med sundhedsrisici.

På trods af det regner brancheorganisationen Cruise Lines International Association (CLIA) med seks procent flere passagerer i 2023 end før pandemien - nemlig 31,5 millioner globalt.

Det kan blive en særdeles stor udfordring at gøre det til en klimamæssigt bæredygtig forretning.

Et mellemstort krydstogtskib kan ifølge et studie publiceret i 2022 have et klimaaftryk svarende til omkring 12.000 biler. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ikke desto mindre har CLIA formuleret et mål om at gøre branchen CO2-neutral i 2050.

/ritzau/

  • Climate activists want to prevent cruise ship from leaving port
    Klimaaktivister blokerede lørdag aften for et skib, der var på vej til at sejle ud fra Rostock. Foto: Frank Hormann/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder