Annonce
Udland

Kilder: Israel og Islamisk Jihad indgår våbenhvile i Gaza

De seneste dage er angreb mellem Gazastriben og Israel tiltaget drastisk. Her ses et raketangreb fra Gazastriben mod Israel onsdag aften. Foto: Anas Baba/Ritzau Scanpix

Efter de seneste dages optrappede angreb er parterne nået til enighed om en våbenhvile i Gaza, oplyser kilder.

Der skal være indgået en våbenhvile i Gazastriben efter de seneste dages optrappede angreb, der har dræbt 31 personer.

Det oplyser en højtstående egyptisk embedsmænd under betingelse af anonymitet til nyhedsbureauet AFP.

Våbenhvilen er indgået "som resultat af egyptisk mægling", siger den egyptiske embedsmand.

En anonym kilde fra den militante gruppe Islamisk Jihad bekræfter meldingen.

Våbenhvilen skal være trådt i kraft klokken 04.30 torsdag dansk tid.

Aftalen er dog ikke bekræftet af de israelske myndigheder.

Fra israelsk side lyder meldingen tidligt torsdag morgen dansk tid, at der er et ophold i angrebene fra Gazastriben. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

- Stilhed vil blive besvaret med stilhed, siger Israels udenrigsminister, Israel Katz, til den lokale radiostation Army Radio.

- Israel vil ikke tøve med at angribe dem, der forsøger at angribe Israel.

Angrebene på tværs af grænsen mellem Israel og Gazastriben blev onsdag optrappet for anden dag i træk, efter at Israel tirsdag havde dræbt en militant leder fra gruppen Islamisk Jihad.

Drabet på Baha Abu al-Atta affødte stærke reaktioner fra palæstinensiske militante. Israel har siden registreret mindst 350 raketangreb fra Gaza.

Men angrebene er også gået den anden vej.

Senest har et luftangreb natten til torsdag dansk tid dræbt seks medlemmer af en palæstinensisk familie i Gazastriben.

Ud over de 31 dræbte er mindst 95 personer blevet såret i forbindelse med de seneste dages angreb. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Det er en af de værste optrapninger i konflikten mellem Israel og Gaza de seneste fem år.

Med våbenhvilen skal palæstinensiske militante have forpligtet sig til at sikre ro og opretholde freden i forbindelse med demonstrationer i Gaza.

Det skriver AFP på baggrund af informationer af den anonyme egyptiske embedsmand.

Ligeledes skal Israel stoppe sine angreb og sørge for, at våbenhvilen overholdes under palæstinensiske demonstrationer.

FN's udsendte til Israel, Nickolay Mladenov, skal onsdag være ankommet til den Egyptiske hovedstad, Kairo. Det oplyser lufthavnspersonale til AFP.

Her skal han angiveligt have deltaget i forhandlinger, der havde til formål at stoppe kampene.

FN og Egypten har også ved tidligere lejligheder stået for at forhandle våbenhviler mellem Israel og militante i Gazastriben.

  • ISRAEL-PALESTINIAN-GAZA-CONFLICT
    De seneste dage er angreb mellem Gazastriben og Israel tiltaget drastisk. Her ses et raketangreb fra Gazastriben mod Israel onsdag aften. Foto: Anas Baba/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Niels Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

112

Fik slag i hovedet på marken

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Dølle

Tumult til vild Dølle-koncert

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Indland

86.000 danskere er afhængige

Annonce
Annonce
Lolland

Milliondyrt vartegn: Nu er vinderne fundet

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Kondomer, bolcher og slikkepinde i lange baner

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale