Annonce
Udland

Kollaps i forhandlinger sender Tyskland ud i politisk krise

Angela Merkels fremtid som kansler i Tyskland er uvis, efter at forhandlingerne om at danne en ny regeringskoalition brød sammen sent søndag aften. Foto: /ritzau/AP/Soeren Stache/arkiv

FDP forlod sent søndag koalitionsforhandlingerne og sender dermed Europas største økonomi ud i politisk krise.

De tyske regeringsforhandlinger er brudt sammen, efter at det liberale parti FDP har trukket sig fra samtalerne.

- Det er bedre ikke at regere end at regere dårligt, siger FDP-leder Christian Lindner efter at have forladt forhandlingerne.

Han tilføjer, at det ikke har været muligt at skabe et "fundament af tillid" med kansler Angela Merkels konservative CDU/CSU-alliance og Miljøpartiet De Grønne.

Miljøpartiet De Grønnes Reinhard Buetikofer kritiserer Christian Lindners beslutning.

Buetikofer skriver på Twitter, at FDP har valgt "en form for populistisk agitation i stedet for statsligt ansvar".

Sammenbruddet i forhandlingerne søndag kan vise sig at blive skæbnesvangert for Angela Merkels politiske karriere.

Det socialdemokratiske SPD har afvist at vende tilbage til en Merkel-ledet koalition. Samtidig har Merkel afvist, at hun vil stå i spidsen for en mindretalsregering.

Angela Merkel siger natten til mandag, at hun ærgrer sig over sammenbruddet i forhandlingerne.

Hun lover dog at styre Tyskland igennem den politiske krise.

- Som kansler vil jeg gøre alt for at sikre, at dette land kommer godt igennem den svære tid, siger hun.

Merkel vil nu informere den tyske præsident, Frank-Walter Steinmeier, om, at det ikke er lykkedes at forme en ny regeringskoalition.

Det er præsidenten, der har beføjelsen til at udskrive valg i Tyskland.

- Det er en dag, hvor vi skal reflektere dybt over, hvordan vi bevæger os fremad i Tyskland, siger Angela Merkel.

Partierne har i mere end en måned forhandlet om grundlaget for en ny regering i Europas største økonomi.

Forhandlingerne har udviklet sig til en bitter strid mellem partierne, der har vist sig at være uenige om både stort og småt.

Ikke mindst spørgsmålet om indvandring har vist sig at være en stor knast for partierne.

Kansler Angela Merkels liberale politik på området har ført til, at over en million asylansøgere er kommet til landet siden 2015.

Det har skubbet mange vælgere til det yderste højre, hvor partiet Alternative für Deutschland (AfD) har høstet frugterne.

  • Germany Politics
    Angela Merkels fremtid som kansler i Tyskland er uvis, efter at forhandlingerne om at danne en ny regeringskoalition brød sammen sent søndag aften. Foto: /ritzau/AP/Soeren Stache/arkiv
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik