Kommissær afviser planer om at bombe den danske model

Med jævne mellemrum placerer EU en "bombe under den danske model".

Sager om sociale ydelser og mindsteløn har fået politikere fra både Socialdemokratiet, Venstre og Dansk Folkeparti op af stolen med advarsler, når EU's social- og beskæftigelseskommissær har fremlagt forslag.

Men kommissær Marianne Thyssen vil gerne demontere den "bombe". Hun erklærer sin kærlighed til modellen og har ingen bagholdsangreb i vente.

- De nordiske lande har en velfunderet social dialog. Vi støtter arbejdsmarkedets parter og social dialog. Hvis de vil administrere noget, er det virkelig godt. Det er vi kun glade for, siger Thyssen i et interview med Ritzau.

Belgieren peger på, at man ofte i EU-lovgivningen udtrykkeligt skriver, at aftaler mellem arbejdsmarkedets parter kan erstatte en given del af et direktiv, hvis man i medlemslandet ønsker det.

Hun peger på et direktiv om gennemsigtighed i arbejdsvilkår, der skal sikre lønmodtagere viden om vilkårene i et job, før de underskriver en kontrakt. Det samme gælder særaftaler i et direktiv om udstationering af arbejdere.

Danmark har de seneste år ifølge beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) indkasseret flere nederlag på socialpolitiske tiltag fra EU. Et af dem var på spørgsmålet om to måneders øremærket barsel til fædre.

Det kunne ifølge ministeren gøre barnet til taberen, da de to måneder vil gå tabt, hvis faren ikke vil eller kan tage denne barsel.

Den øremærkede barsel fra EU er omvendt blevet modtaget med klap fra Kvinfo, som peger på, at det giver et skub til ligestillingen.

EU-kommissærens fokus ligger samme sted.

- I det øjeblik kvinder får børn, begynder de at arbejde mindre, og prisen følger dem resten af livet. I sidste ende har de færre penge og mindre pension. De ligger 36 procent under mænd, og de lever længere, siger hun.

Hun ser det i mindre grad som et problem i Danmark end mange andre steder i unionen, og derfor måtte EU gøre noget for at ændre holdningen.

- Er du en rigtig mand eller hvad? Ved at ændre denne kultur giver man kvinder flere muligheder for at være på arbejdsmarkedet og udleve deres potentiale, hvis de ønsker det, siger kommissæren.

Arbejdsmarkedsforsker Jens Arnholtz ved Københavns Universitet mener, at modstanden mod øremærket barsel er et godt eksempel på, at EU-regler modtages med modstand og skepsis i Danmark.

- Her har de danske arbejdstagere faktisk fået forbedret deres rettigheder på grund af EU. Hvordan er det så blevet fremlagt? Det er den med, at nu kommer EU og blander sig. Det er søreme for dårligt.

- Det er et problem for EU. Man vil gerne give, men det er medlemslandene meget imod, for de vil gerne give gaverne selv, siger Arnholtz.