Annonce
Udland

Kommissær maner idé om minimumsløn i EU i jorden

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har turneret med en plan om dansk minimumsløn. Det bliver ikke noget, EU blander sig i, konstaterer socialkommissær Marianne Thyssen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Traktaten bremser en fælles minimumsløn i EU, men alle har ret til en rimelig løn, mener EU-kommissær.

Den danske statsminister har op til valget turneret med et ønske om indførelse af en minimumsløn i blandt andet transportsektoren.

Det møder udtalt modstand i Folketinget, hvor støtten til den danske model er fremherskende.

Det er heller ikke noget, som EU kommer til gå forrest på med det første, fastslår EU's socialkommissær, Marianne Thyssen.

- Hvis der er én ting i EU-traktaten, hvor man siger, at vi ikke har nogen kompetence, så er det på lønninger, siger kommissæren i et interview med Ritzau.

Til gengæld har kommissionen en klar holdning til, hvilken vej landene bør gå. Også på spørgsmålet om løn.

- Alle bør have en minimumsløn og en rimelig løn. Alt dette må man regne på i medlemslandene ud fra de eksisterende muligheder og råderum, siger hun.

Flere EU-lande har indført en minimumsløn.

Lars Løkke Rasmussen (V) har præsenteret budskabet om minimumsløn som et svar på en meget omtalt sag om transportselskabet Kurt Beier med hovedsæde i Padborg.

Selskabet ansatte filippinske chauffører til en meget lav løn og under forhold, der er blevet kritiseret. Det skete via EU's regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

- Det skaber sprækker i tilliden til udenlandsk arbejdskraft, som vi ikke kan klare os uden, sagde statsministeren i april ved et arrangement, som fagbevægelsen stod bag.

Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har klart tilkendegivet, at partiet ikke støtter en minimumsløn i Danmark. Hun mener, at det kan blive et lønloft snarere end en hjælp til lønmodtagerne.

Lektor ved Københavns Universitet Jens Arnholtz, som blandt andet forsker i vandrende arbejdstagere, siger, at EU-Kommissionen begrænser spørgsmålet om en minimumsløn til at udstikke retningslinjer.

- Kommissionen vil alligevel give nogle guidelines til medlemsstaterne og opfordre meget kraftigt.

- Men det har ikke været muligt inden for rammerne at lave en egentlig EU-mindsteløn - kun en koordinering. Det ville kræve en traktatændring, siger han.

Debatten om en fælles minimumsløn i EU har fået yderligere liv, som følge af at et stigende antal EU-borgere arbejder i andre medlemslande.

17 millioner EU-borgere bor og arbejder ifølge Thyssen i et andet EU-land.

- Derfor skal det organiseres ordentligt og retfærdigt, så de kan bruge denne frihed uden at blive straffet på det sociale. Der har vi gjort et stort stykke arbejde, siger Marianne Thyssen.

Hendes mandat som kommissær udløber til efteråret.

  • FV19 - Lars Løkke Rasmussen i Skagen
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har turneret med en plan om dansk minimumsløn. Det bliver ikke noget, EU blander sig i, konstaterer socialkommissær Marianne Thyssen. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang