Annonce
Udland

Kræfttumor i æblestørrelse på dinosaur overrasker forskere

Her ses en tegning af Centrosaurussen samt en affotografering af det kræftramte underben. Foto: Roy Ont Museum/Mcmaster U/Reuters

En tumor på underbenet af en seks meter lang planteæder er det ældste kendte kræfttilfælde hos en dinosaur.

Også i forhistorisk tid var sygdommen kræft en plage, og selv dinosaurerne har måttet kæmpe med den.

Da forskere i 1989 i Alberta i Canada fandt et fossil af en Centrosaurus, som levede for 76 millioner år siden, troede de, at et slemt deformeret ben skyldtes en brækket knogle.

Men en ny undersøgelse af benet viser noget helt andet.

Misdannelsen skyldes en aggressiv form for knoglekræft. Det har gjort Centrosaur-fundet til det tidligst kendte eksempel på en dinosaur ramt af kræft.

Den omkring seks meter lange Centrosaurus var en firbenet planteæder med en pigget krave, et langt horn over næsen og to lidt mindre og krogede horn over halsen.

Den undersøgte Centrosaurus har haft en knogle i underbenet med en "stor, knudret tumor større end et æble".

Det fortæller palæontologen David Evans fra Royal Ontario Museum. Han er medforfatter til studiet om det forhistoriske kræfttilfælde.

- Netop denne Centrosaurus var sandsynligvis svag og lammet af kræft før sin død. Dette opsigtsvækkende fund viser, at uanset hvor store og kraftfulde dinosaurerne har virket, så blev de ramt af de samme sygdomme, som vi ser hos mennesker og andre dyr i dag, heriblandt kræft, siger han.

- Dinosaurerne kan virke som mytiske skabninger. Men de var levende dyr, der trak vejret, og måtte kæmpe med forfærdelige skader og sygdomme.

Da da fleste tumorer udvikler sig i blødt væv, som ikke så ofte bliver til fossiler, er der kun sjældne eksempler på kræft i fossiler.

- Det her fund siger noget om kræftens biologi. Sygdommen er ikke som sådan noget nyt, og den har sandsynligvis været der siden tidernes morgen og er en forventet komplikation hos de fleste dyr, siger medforfatter til studiet Mark Crowther, professor i palæontologi ved McMaster University i Ontario.

- Osteosarkomer (en særlig type knoglekræft, red.) ses som regel i hastigt voksende knogler hos børn og unge voksne. Vi må antage, at dinosaurerne også var i risikogruppen, da de voksede så hurtigt, tilføjer han.

Forskerne fik bekræftet, at det var kræft via en CT-skanning i høj opløsning.

Det er ikke sikkert, at det er kræft, der dræbte den undersøgte dinosaur.

Resterne af dens lig blev fundet blandt hundredvis af andre Centrosaurusser, hvilket kan pege på, at flokken døde under en oversvømmelse.

  • Fossilised leg bone with malignant bone cancer of the Cretaceous Period horned dinosaur Centrosaurus apertus
    Her ses en tegning af Centrosaurussen samt en affotografering af det kræftramte underben. Foto: Roy Ont Museum/Mcmaster U/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

Gerts vanvittige projekt: - Jeg var helt ristet og forvirret

112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Lokal nyt

Et skoleeksempel på social darwinisme

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Annonce
Annonce
Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen