Annonce
Udland

Kristian Jensen åbner for EU-løsning på digital skat

Finansminister Kristian Jensen (V) i snak med Luxembourgs finansminister før mødet i Bruxelles. Kristian Jensen åbner for, at man kan finde en "klog" EU-løsning på digital skat, hvis en OECD-løsning trækker ud. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix

Frankrig vil have digital skat i EU på plads snart. Men det kræver kompromisvillighed, mener finansministeren.

I december måtte EU's medlemslande udskyde beslutningen om en digital serviceskat rettet mod store it-virksomheder som Google og Facebook.

Men Frankrig, som er et af de lande, der presser mest på for en fælles EU-løsning, har ikke givet op.

Den franske finansminister, Bruno Le Maire, sagde søndag til den franske avis Le Journal du Dimanche, at han er overbevist om, at der er gode muligheder for en aftale før marts.

- Med valg til Europa-Parlamentet kun et par måneder væk vil vores borgere finde det uforståeligt, hvis vi giver op på det her, sagde Le Maire til avisen ifølge Euractiv.

Den digitale skat har til formål at sikre, at it-virksomheder, der tjener store penge i Europa, også betaler en fair skat i Europa.

Men Danmark vil i lighed med flere andre lande stadig hellere finde en løsning via Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD.

En global løsning under OECD-regler kan imidlertid have lange udsigter, selv om arbejdet er i gang.

Derfor afviser finansminister Kristian Jensen (V) ikke, at man kan finde en løsning i EU. Det kræver dog flere ændringer i det forslag, der ligger på bordet, understreger han før et møde i Bruxelles med sine EU-kolleger.

- Der er et behov for klarere regler for beskatning af techgiganterne, og det støtter vi fra dansk side. Men jeg synes, at den model, Frankrig har ført frem, har været for enøjet og for kortsigtet.

- Et kompromis kræver, at Frankrig flytter sig. Vi har tydeligt sagt, at der er nogle problemer juridisk og teknisk med den franske model, siger Kristian Jensen.

Fra dansk side går bekymringer ved den digitale skat i EU på, at man frygter en modreaktion fra USA, som kan blive dyr for Danmark.

I oplægget, der ligger på bordet, bliver der lagt op til en digital serviceskat på tre procent. Også lande som Sverige, Finland og Irland har hidtil været afvisende over for forslaget.

Frankrig har, efter at EU-landenes forhandlinger brød sammen i december, valgt selv at indføre en skat rettet mod it-virksomheder. Men landet foretrækker fortsat en EU-løsning.

Finansminister Kristian Jensen mener, at det vil være "dumt" at gå videre med Frankrigs forslag. Hvis der omvendt kan findes en "klog" beslutning på EU-niveau, er han imidlertid klar til at diskutere mulighederne.

Jensen uddyber ikke, hvad der vil være en "klog" beslutning. Men det må han lægge frem, mener Jeppe Kofod (S), formand for EU-Parlamentets særlige skattesnydsudvalg.

- Indtil nu har regeringen ikke lavet andet end at blokere en aftale til stor frustration for de andre EU-lande. Jeg vil gerne se, hvad han forestiller sig, der kan lukke hullet i statskasserne og sikre, at techgiganterne betaler skat i Europa.

- Jeg håber, at den danske regering vil være med til at lave en midlertidig europæisk løsning, så vi får lagt pres på en global løsning i OECD med Europa i teten, siger Jeppe Kofod.

  • BELGIUM-EU-ECOFIN-POLITICS
    Finansminister Kristian Jensen (V) i snak med Luxembourgs finansminister før mødet i Bruxelles. Kristian Jensen åbner for, at man kan finde en "klog" EU-løsning på digital skat, hvis en OECD-løsning trækker ud. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle