Annonce
Udland

Le Pen: Fars pige med kurs mod Élysée

Marine Le Pen, præsidentkandidat for højrefløjspartiet Front National, skal levere en overraskelse, hvis hun søndag skal vinde det franske præsidentvalg. Foto: /ritzau/AP/David Vincent

Frankrigs nye præsident bliver valgt søndag. Marine Le Pen står i meningsmålingerne til at tabe til Macron.

Engang var Marine Le Pen fars pige.

Gennem en stor del af sit liv har Front National-lederen og en af de to tilbageværende kandidater i det franske præsidentvalg gået i farens fodspor.

Det var faren, Jean-Marie Le Pen, som i 1972 stiftede det højrenationalistiske, EU- og indvandringskritiske parti.

- Det er manden i mit liv, sagde Marine Le Pen om faren i et interview med tv-kanalen TF1 i 2004.

Men forholdet er blevet køligt de seneste år.

Siden Marine Le Pen blev valgt som Front Nationals partiformand i 2011, har den 48-årige advokat lagt afstand til faren.

I 2015 smed hun ham ud af partiet. En kommentar, om at Holocaust - udryddelsen af jøder under Anden Verdenskrig - var "en historisk detalje", blev for meget.

Det markerede samtidig et vendepunkt i datterens politiske karriere, der begyndte 17 år forinden.

I 1998 blev den dengang 30-årige Marine Le Pen valgt som regionsmedlem i Île-de-France, hvor blandt andet Paris hører til.

Le Pen meldte sig som 18-årig ind i Front National efter en tumultagtig opvækst, hvor familiens barndomshjem blandt andet blev udsat for et bombeattentat midt om natten.

- Jeg gik ind i politik ad den mest voldelige, grusomme og brutale vej, skrev hun i sin selvbiografi fra 2006 om angrebet.

Det er ikke kun sin far, som Marine Le Pen har forsøgt at distancere sig fra.

Også Front Nationals til tider kontroversielle indvandringspolitik under farens ledelse er blevet nedtonet i forsøget på at nå flere vælgere.

Det er tydeligt i valgkampen, hvor symbolikken ikke er til at tage fejl af: Væk er Front Nationals flamme i præsidentkandidatens logo, der i stedet er erstattet af en rose og ordene "Marine" og "præsident".

Le Pen er blandt andet kendt som en benhård EU-modstander, selv om hun i den sidste uge op til søndagens valg har blødt en anelse op på sine planer om at hive Frankrig ud af euroen.

Hun vil desuden skærpe kontrollen ved de franske grænser og begrænse indvandringen til 10.000 personer årligt.

Under valgkampen har Marine Le Pen markedsført sig som et opgør med eliten - præcis som rivalen, den 39-årige centrumpolitiker Emmanuel Macron.

- Mod den velhavende højrefløj og den velhavende venstrefløj er jeg det franske folks kandidat, har hun sagt i en tv-debat.

Helt uden kontroversielle øjeblikke har valgkampen dog ikke været.

Le Pen efterforskes for uretmæssigt at have fået udbetalt knap 2,5 millioner kroner fra EU-Parlamentet til at aflønne to medarbejdere.

Også en kommentar om, at den franske stat ikke var ansvarlig for tilbageholdelsen af 13.000 jøder i 1942 i Paris, som blev sendt til nazistiske dødslejre, har gjort hende upopulær.

  • France Election
    Marine Le Pen, præsidentkandidat for højrefløjspartiet Front National, skal levere en overraskelse, hvis hun søndag skal vinde det franske præsidentvalg. Foto: /ritzau/AP/David Vincent
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Bar røv til politiet: Der tænkte han sig ikke om

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud