Annonce
Udland

Le Pen og Wilders i fælles vennejagt i Bruxelles

Foto: Georges Gobet /Scanpix

En håndfuld af europaparlamentsvalgets mest markante frontfigurer på den EU-skeptiske højrefløj har onsdag slået sig sammen og leder efter yderligere to samarbejdspartnere for formelt at kunne danne en ny politisk gruppe.

- Vi er allerede 38 medlemmer, og der er mange muligheder foran os, siger den helt store sejrskvinde fra det franske valg, Marine Le Pen fra Front National, ved et pressemøde onsdag eftermiddag i Europaparlamentet i Bruxelles.

- Vi har tre uger til deadline. I ser her en række meget smilende ansigter, så det burde være helt tydeligt, at vi ikke er bekymrede. Forhandlingerne kræver en vis diskretion. Men når vi når frem til deadline, skal der nok være en ny gruppe, siger Le Pen.

Ved hendes side sidder hollandske Geert Wilders, der erklærer sig jaloux på Le Pen.

Front National mere end tredoblede sit stemmetal og har nu 25 procent af de franske pladser i Bruxelles, mens Frihedspartiet i Holland gik lidt tilbage til godt 13 procent.

- Vi har holdt et historisk møde i dag. Fem partier fra fem lande har fundet hinanden. Vi er partier, der kæmper for national suverænitet, for nationalstaten og mod de eurofile partier, der er så rigeligt overrepræsenteret i dag.

- Vi skriver historie i EU. Vi skriver historie i dag, siger Wilders.

Med på pressemødet er også Matteo Salvini fra italienske Lega Nord, Gerolf Annemans fra belgiske Vlaams Belang og Harald Vilimsky fra Frihedspartiet i Østrig.

Ingen af dem ønsker at sige, hvem de forhandler med for at kunne leve op til Europaparlamentets regler, der kræver 25 medlemmer fra mindst syv lande for at danne en formel gruppe.

Men Marine Le Pen udelukker, at partiet Jobbik fra Ungarn, det græske Gyldent Daggry og Ataka fra Bulgarien kan være med.

Også Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt, der hidtil har hørt til i EFD-gruppen sammen med britiske Ukip, er i disse dage på vennejagt i Bruxelles.

Han har dog adskillige gange slået fast, at han ikke er interesseret i at samarbejde med Wilders og Le Pen. Blandt andet på valgdagen i søndags:

- Gruppen omkring Front National kommer vi aldrig nogensinde til at have noget at gøre med. Vi er på fuldstændig afgørende områder meget, meget langt fra hinanden, sagde Morten Messerschmidt således.

/ritzau/

  • Foto: Georges Gobet /Scanpix
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Stubbekøbing

Rystet over opdagelse: Hvem f***** stjæler fra en kirkegård?

Dølle

I tvivl før dit Dølle-besøg? Her skal du bruge din tid

112

Uvenner ude på marken: Fik slag i hovedet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Lolland

Efterlyser hundeejere: - Man kan virkelig gøre en forskel

112

Hurtigt personale fik slukket brand

112

Det lokale politi får nyt våben: Se det her

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

Dølle

Dølle-formandens insider tips: Undgå disse tidspunkter

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen