Annonce
Udland

Lektor: CDU-regering vil nok være mest fredelig for Danmark

Armin Laschet har ikke opgivet håbet om at blive Tysklands næste forbundskansler, selv om hans parti ikke ser ud til at blive størst. Foto: Peter Kneffel/Ritzau Scanpix

Tysk venstrefløjsparti har haft et skuffende valg, og det kan give færre forstyrrelser i Danmark, lyder det.

Det er søndag aften - og formentlig en rum tid endnu - fortsat uvist, om Tysklands kommende regering skal ledes af socialdemokratiske SPD eller af de konservative søsterpartier CDU og CSU.

Søndagens tyske valg viser således stort set dødt løb mellem de to største tyske partier, og derfor venter nu hårde politiske forhandlinger.

Én ting ser dog allerede nu ud til at ligge fast: Det yderste venstre kommer ikke med.

Venstrefløjspartiet Die Linke har fået så ringe et valg, at det allerede tidligt søndag aften har meddelt, at det vil indfinde sig i oppositionen i Forbundsdagen.

- Partiets position nær spærregrænsen betyder, at diskussionen om en venstrefløjsregering har fortonet sig, siger Thomas Wegener Friis, der er lektor på Syddansk Universitet og blandt andet underviser i tysk historie og dansk-tyske forhold.

- Det tror jeg måske er lidt heldigt for Danmark, for sådan en regering ville lægge vægt på nogle ting i EU, som den danske regering ville have det lidt svært med.

Wegener Friis peger på, at en tysk venstrefløjsregering blandt andet kunne tænkes at gå ind for at ændre EU's sociale model og EU's evne til at inddrive gæld og skatter.

Med Die Linkes farvel til mulig regeringsmagt ser det ud til, at miljøpartiet De Grønne og det liberale FDP bliver helt afgørende.

De skal nu finde ud af, om de vil danne regering med SPD eller CDU/CSU. Alternativt kan der blive tale om en fortsættelse af storkoalitionen mellem de to største partier.

Selv om CDU/CSU i prognoser søndag aften ser ud til at blive en smule mindre end SPD, så har søsterpartiernes kanslerkandidat, Armin Laschet, ikke opgivet kampen for at overtage kanslerposten fra Angela Merkel.

Og en såkaldt Jamaica-koalition, opkaldt efter farverne i Jamaicas flag og partifarverne hos CDU/CSU, De Grønne og FDP, vil måske betyde mindst forstyrrelse for Danmark.

Det vurderer lektor Thomas Wegener Friis.

- Jeg tror sådan set, at for Danmark vil en Jamaica-koalition nok være den mest fredelige. For sådan en vil sige nej til EU-gæld og nej til EU-skatter. Det er med den, at EU vil bevæge sig mindst og fortsætte som hidtil.

- Så nu kommer det an på, hvem af SPD og CDU/CSU, der vil betale den højeste pris. Og det kan egentlig godt være, at de konservative er mest parat til det efter et ordentligt dask over snuden ved valget, siger han.

  • Germany Election
    Armin Laschet har ikke opgivet håbet om at blive Tysklands næste forbundskansler, selv om hans parti ikke ser ud til at blive størst. Foto: Peter Kneffel/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen