Annonce
Udland

Lektor: Nordirsk nej kan fremtvinge ny brexit-udskydelse

Arlene Foster er leder af det nordirske parti DUP, som torsdag har meldt ud, at det ikke bakker op om den nye brexitaftale, som Storbritannien og EU har landet. Det skaber yderligere kaos i Storbritannien og kan tvinge Boris Johnson til at bede EU om endnu en udskydelse, vurderer lektor ved CBS Ole Helmersen (Arkivfoto). Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix

Britisk opposition ser ikke ud til at støtte ny brexitaftale med EU. Det kaster alt op i luften, mener lektor.

Storbritannien og EU har landet en ny aftale om britisk udtræden af EU.

Men hvis den britiske regerings nordirske støtteparti (DUP) fortsat stejler over brexit-aftalen lørdag, hvor parlamentet skal stemme om den, bliver Storbritannien nødt til at bede om ny udskydelse.

Det vurderer Ole Helmersen, der er lektor med speciale i britisk politik ved CBS.

- Hvis DUP holder fast i, at de ikke vil stemme for Boris Johnsons aftale, så har jeg svært ved at se, at den kommer igennem parlamentet på lørdag.

- Så er han (Johnson, red.) nødt til at gå til EU og bede om forlængelsen på tre måneder. Hvad den kan bruges til, må tiden vise. Det har jeg ikke noget godt bud på, siger Ole Helmersen.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har tidligere sagt, at han hellere vil findes "død i en grøft" end at bede om endnu en brexit-udskydelse.

Ole Helmersen vurderer dog, at premierministeren alligevel ender med at gå til EU, hvis parlamentet stemmer nej til aftalen.

- Hvis han ikke gør det, er han færdig som premierminister, fordi så kan jeg ikke forestille mig andet, end at der kommer et mistillidsvotum til ham.

- Medmindre han har et eller andet fuldstændig obskurt forfatningsmæssigt trick oppe i ærmet, som han viste sig at have, da han suspenderede parlamentet - og som senere blev kendt ulovlig, sender han brevet.

- Han (Boris Johnson, red.) er taburetklæber, så han vil sende det brev, og så vil han finde en eller anden smart forklaring på, hvorfor han bliver nødt til det nu, siger lektor Ole Helmersen.

Det britiske parlament vedtog for en måneds tid siden, at hvis det ikke lykkes at få en aftalen godkendt i parlamentet 19. oktober, skal premierministeren søge EU om tre måneders forlængelse.

Det skal forhindre, at Storbritannien forlader EU uden nogen aftale.

Godkender EU udskydelsen, kan tiden bruges på at overbevise nogle af nej-stemmerne til at skifte side.

Ole Helmersen mener, at det er usandsynligt, at det scenarie vil føre til et nyt resultat. Så er en et nyt parlamentsvalg eneste anden udvej.

En ny regering kan vælge at trække den såkaldte artikel 50 tilbage og dermed annullere brexit. Ole Helmersen tør ikke give et bud på, om det er et realistisk udfald.

- Alt kan ske i den her brexit-situation, og det kan det virkelig stadig, fordi det er stadig en fuldstændig kaotisk situation, som de britiske politikere har bragt sig selv i, siger han.

Når partierne mødes for at stemme om aftalen lørdag, kan de ifølge Ole Helmersen også vælge at stemme andet igennem. For eksempel at der skal være en ny folkeafstemning om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU.

Foruden DUP har også Det Skotske Nationalparti (SNP) og Labour sagt, at de ikke vil støtte aftalen.

  • FILES-BRITAIN-POLITICS-EU-BREXIT
    Arlene Foster er leder af det nordirske parti DUP, som torsdag har meldt ud, at det ikke bakker op om den nye brexitaftale, som Storbritannien og EU har landet. Det skaber yderligere kaos i Storbritannien og kan tvinge Boris Johnson til at bede EU om endnu en udskydelse, vurderer lektor ved CBS Ole Helmersen (Arkivfoto). Foto: Tolga Akmen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang