Annonce
Udland

Libanons regering går af - erkender udbredt korruption

Libanons premierminister, Hassan Diab, siger mandag aften, at hans regering træder tilbage. "Den katastrofale eksplosion i Beirut var en følge af meget omfattende korruption", siger Hassan Diab, inden han fulgte op med den ventede meddelelse om regeringens afgang. Foto: Tele Liban/Reuters

- Den katastrofale eksplosion i Beirut var følge af meget omfattende korruption, siger Hassan Diab.

Libanons premierminister, Hassan Diab, siger mandag aften, at hans regering træder tilbage.

- Den katastrofale eksplosion i Beirut var en følge af meget omfattende korruption, siger Hassan Diab, inden han fulgte op med den ventede meddelelse om regeringens afgang.

Han giver inkompetence og korruption i den regerende klasse gennem 30 år skylden for landets dybe krise.

- I dag føjer vi befolkningen og følger dens krav om, at de skyldige skal drages til ansvar for katastrofen, siger han.

- Derfor meddeler jeg i dag, at regeringen træder tilbage.

Landets sundhedsminister havde efter et regeringsmøde tidligere mandag bebudet, at premierministeren ville give meddelelsen og tage til præsidentpaladset og indgive sin afskedsansøgning.

Tre eller fire ministre havde allerede forladt deres poster. Samtidig er mindst syv medlemmer af parlamentet trådt tilbage, da hele den politiske klasse er under pres.

Landets dybe politiske og økonomiske krise er blevet forværret af en katastrofal eksplosion i Beiruts havn 4. august. Her blev mindst 160 dræbt, og omkring 6000 blev såret.

Krisen har udløst gadekampe mellem demonstranter og politi.

Hassan Diab blev regeringsleder sidste år på løfter om at gøre op med den regerende elite. Men han endte selv med at blive offer for den.

Han har stået i spidsen for en regering bestående af teknokrater, som skulle rette op på Libanons værste økonomiske krise siden borgerkrigen, der varede fra 1975 til 1990.

Han havde lovet en ny, moderne regeringsform, men ikke mindst coronakrisen gav ham uventede nye problemer og svækkede opbakningen til ham.

Den massive eksplosion i et lager i Beirut med flere tusinde ton kunstgødning tirsdag i sidste uge gjorde næsten 300.000 mennesker hjemløse og har udløst et kaotisk oprør mod de politiske ledere og myndighederne.

Opstanden, som brød ud i Beirut efter eksplosionen 4. august, er en fortsættelse af uroligheder og protester, som blev indledt i oktober sidste år mod økonomisk krise og ineffektiv ledelse af landet.

Sikkerhedsfolk afkræves nu forklaringer. Der er ikke mindst fokus på lederen af sikkerhedstjenesten, generalmajor Tony Saliba, og andre generaler.

Mindst 20 personer er varetægtsfængslet. Der var i en årrække blevet fremsat utallige advarsler mod at opbevare så store mængder kunstgødning i en storby. Senest 20. juli i år modtog regering og præsident advarsler om det farlige lager.

Hver femte indbygger i Libanon er syrisk krigsflygtning. Over 40 af dødsofrene for eksplosionen var syrere.

  • Lebanon''s Prime Minister Hassan Diab speaks at the government palace in Beirut,
    Libanons premierminister, Hassan Diab, siger mandag aften, at hans regering træder tilbage. "Den katastrofale eksplosion i Beirut var en følge af meget omfattende korruption", siger Hassan Diab, inden han fulgte op med den ventede meddelelse om regeringens afgang. Foto: Tele Liban/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Tilfreds Dølle-formand: Det overrasker mig

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

Indland

86.000 danskere er afhængige

112

Fik slag i hovedet på marken

Dølle

- De kalder mig da Tine Tiskone

112

Hurtigt personale fik slukket brand

Guldborgsund

René fordobler overskuddet