Raketter fra den libyske regeringshær er slået ned tæt på det tunesiske grænseby Dehiba.
Mere end et dusin mortergranater affyret fra Libyen er landet tæt på den tunesiske grænseby Behiba, siger en kilde fra Tunesiens sikkerhedsstyrker.
I øjeblikket slås libyske regeringstropper mod rebellerne i bjergene, som ligger i det vestlige Libyen tæt på grænsen til Tunesien.
En indbygger i Dehiba siger, at en af mortergranaterne landede tæt på et anlæg, som leverer drikkevand til byen. Libysk artilleri er flere gange i løbet af ugen landet i Dehiba.
I øjeblikket forsøger tropper, der er tro mod den libyske leder Muammar Gaddafi, at indtage vigtige grænseposter, som bliver kontrolleret af de libyske rebeller.
/ritzau/Reuters