Annonce
Udland

Løkke og Cameron kræver mindre EU-budget

Statsminister Lars Løkke Rasmussen vil på et EU-topmøde give fuld opbakning til et britisk krav om at undgå store stigninger i næste års EU-budget.

EU's stats- og regeringschefer bør sende "et klart signal" om, at der ikke må ske store stigninger i EU-budgettet for 2011.

Det siger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forud for et EU-topmøde i Bruxelles, hvor den britiske premierminister, David Cameron, har bebudet, at han vil rejse spørgsmålet om EU's pengeforbrug.

På topmødet kan Cameron derfor regne med fuld opbakning fra Løkke, når han vil forlange større økonomisk mådeholdenhed i forhold til EU-budgettet, som både EU-Kommissionen og EU-Parlamentet vil lade stige med næsten seks procent i 2011.

- Jeg støtter ønsket om, at vi i forbindelse med det her topmøde sender et klart signal om tilbageholdenhed, siger Løkke, som kalder en budgetstigning på seks procent for "alt for voldsom".

Statsministeren peger på, at mange EU-lande - også Danmark - i øjeblikket gennemfører besparelser på de offentlige budgetter i kølvandet på den økonomiske krise.

- I det lys er det et lidt vanskeligt signal at sende til vores befolkninger, at EU's budgetter bare stiger og stiger, siger Løkke.

- Der er jo også direkte sammenhæng, for det er landenes bidrag, der skal finansiere de her stigninger, fortsætter han.

Selvom budgettet ikke er på den formelle dagsorden for EU-topmødet, har David Cameron forud for mødet haft telefonsamtaler med både Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, og Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, for at skabe opbakning til en strammere budgetkurs. I samtalerne har han ifølge en talsmand opfordret til at skabe enighed om "det lavest mulige EU-budget for 2011".

Både Danmark og Storbritannien stemte imod, da EU-landene tidligere på året traf en flertalsbeslutning om, at man vil lade EU-budgettet stige med 2,9 procent næste år. Men med parlamentets krav om flere penge er der nu sat gang i hårde forhandlinger mellem de forskellige EU-institutioner.

Budgetstrammerne står dog med de bedste kort på hånden. Hvis der ikke kan opnås enighed om en ny budgetaftale, videreføres dette års budget uden ændringer.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder