Annonce
Udland

Løkke tror på svensk Nato-medlemskab men skammer sig over Paludan

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det "beskæmmende" og "skamfuldt", at Rasmus Paludan har brændt en koran af i Sverige og dermed medvirket til at vende Tyrkiet i mod svensk medlemskab af Nato. Løkke tror dog fortsat, at det vil lykkes at overbevise Tyrkiet om at lade Sverige og Finland komme med i Nato. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Rasmus Paludans afbrænding af koranen indgår i de episoder, som har vendt Tyrkiet mod svensk medlemskab.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det "skamfuldt" og "beskæmmende", at Rasmus Paludan har brændt koranen af i Sverige og dermed medvirket til at vende Tyrkiets holdning i negativ retning over for det svenske medlemskab af Nato.

Det siger Løkke i forbindelse med EU-udenrigsministermødet i Bruxelles mandag.

- Vi har en dansk-svensker i Paludan, som fører sig frem. Det har vi selv oplevet i dansk sammenhæng. Nu er det så i Sverige, han turnerer. Det er skamfuldt, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Udtalelserne kommer, efter at Tyrkiets præsident Erdogan mandag meddelte, at Sverige ikke længere skal regne med Tyrkiets opbakning til at blive medlem af Nato.

Trods den anspændte situation, der har ført til protester med afbrænding af det svenske flag i Istanbul, tror Løkke dog fortsat, at det vil lykkes at forklare Tyrkiet, at koranafbrændingen ikke skal ses som et udtryk for Sveriges holdning til Islam eller Tyrkiet.

- Det kommer med en pris at leve i et åbent demokrati, hvor der er ytringsfrihed. Der må man skille tingene ad. Og der er det selvfølgelig en opgave for os alle sammen at forklare vores tyrkiske venner, hvordan vilkårene er i et åbent demokrati, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han mener ikke, at Danmark eller Sverige kunne have grebet ind over for Paludans koranafbrænding. Det ville være i strid med ytringsfriheden i begge lande.

Løkke lægger i stedet op til, at der nu skal laves en diplomatisk indsats for at genskabe forholdet til Tyrkiet.

- Jeg har noteret mig, at både den svenske udenrigsminister og den svenske statsminister har været ude og tage afstand fra indholdet i de her manifestationer. Og det er jo det, man kan gøre som politisk leder i et demokratisk land, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han henviser til, at Danmark selv har været i en lignende situation som Sverige. Både koran-afbrændinger og Muhammed-tegningerne førte til reaktioner i muslimske lande.

- Vi har været der selv. Og de gange, hvor vi har været der i forskellige sammenhænge, er det lykkedes os at få tyrkerne og alle mulige andre til at se forskel på Danmark som land og vores juridiske institutioner, og så det forhold, at der findes enkeltpersoner, som har nogle synspunkter, der er stærkt afvigende.

- Det bliver vores opgave at hjælpe svenskerne med at gøre det gældende over for Tyrkiet. For det er også i Tyrkiets interesse, at vi får udvidet Nato med Sverige og Finland, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ud over Paludans koranafbrænding har Tyrkiet også kritiseret, at svenske demonstranter hængte en Erdogan-dukke uden for Stokholms rådhus.

"Henrettelsen" af Erdogan-dukken blev for ti dage siden betegnet som "afskyelig" af Sveriges statsminister, Ulf Kristersson.

/ritzau/

  • Løkke tror på svensk meldlemskab af Nato trods koran-afbrænding
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) kalder det "beskæmmende" og "skamfuldt", at Rasmus Paludan har brændt en koran af i Sverige og dermed medvirket til at vende Tyrkiet i mod svensk medlemskab af Nato. Løkke tror dog fortsat, at det vil lykkes at overbevise Tyrkiet om at lade Sverige og Finland komme med i Nato. Foto: John Thys/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Fragmenter af fugleinfluenza fundet i amerikansk komælk

Udland

Flere er kommet til skade under indspilning af ny Hollywoodfilm

Annonce
Annonce
Sport

Endnu en nedtur i Parken - Nykøbing FC kan ikke score mål

Guldborgsund

Endnu et tomt butikslokale får nyt liv: Martin udvider butikken

Sport

Efter tre store øretæver: - Synes vi havde fortjent mere mod AB

Vejret

Rekord slået: Drivvåd april er den vådeste i 150 år

Lolland

De er blandt Danmarks bedste

112

Fulde og fartglade bilister stoppet

Lolland

Skrider fra parti: "De dårlige oplevelser blev simpelthen for meget!"

Lokal nyt

Se kortet: Her kan du tanke billigt i weekenden

112

Eftersøgt i knivstikker-sag er stadig på fri fod

Indland

Byret: Beboer på Christiania tjente 20 millioner på hash

Indland

Store bededag markeres med lukkede skoler og fri til ansatte

Vejret

Weekenden bringer lunt forårsvejr til Danmark

112

Tredje gang: Narkopåvirket bilist mistede bilen

Guldborgsund

Nu igen: Vej bukker under for vand

Indland

28-årig røver Rema 1000 med økse og går på bodega

Annonce
Annonce
Dølle

Bo er ny leverandør af Dølle-pølsen: - Jeg går ikke på kompromis med kvaliteten

Lolland

Her holder børnene fri store bededag

Indland

Mand er faldet fra kran under arbejde i København

Sport

Bombe i Nordfalster - cheftræner færdig til sommer

Vejret

Vintrene på Lolland-Falster vil blive op til 30 procent vådere

Guldborgsund

Hvad skal vi grine af til sommer? Revyfolk kæmper med teksterne

Lolland

Dinosaur-lorte under lup: Evolutionsmuseet udstiller forstenede fækalier