Lønstigninger og få ledige: Britisk arbejdsmarked i hopla

Der har ikke været så få ledige i Storbritannien siden 1975, og lønningerne vokser mere, end de har gjort i mere end et årti.

Umiddelbart virker det britiske arbejdsmarked til at være i topform at dømme på de nøgletal, der er lagt frem tirsdag.

Ved opgørelsen for maj var lønningerne steget 3,6 procent, hvis man ser bort fra bonusser. Dermed tager lønstigningerne fart i forhold til tidligere måneder.

Samtidig overraskede det økonomer, som nyhedsbureauet Reuters havde talt med på forhånd, positivt.

Der kommer også stadig flere i beskæftigelse. Men her er tempoet ved at løje af.

- Arbejdsmarkedet bliver ved at vise stærke tegn, siger statistiker Matt Hughes, der arbejder ved den britiske udgave af Danmarks Statistik.

- Lønningerne vokser hurtigere, end de har gjort i næste 11 år målt i kroner og øre. Og hurtigere end de har gjort i over tre år, hvis man udligner for inflation.

Efter advarslerne om effekten af Storbritanniens exit fra EU, kan de positive toner måske lyde paradoksale.

Økonomer i Storbritannien forklarer det ifølge Reuters med, at virksomhederne groft sagt er blevet tilbageholdne med at lave store investeringer i ting som maskiner eller bygninger, indtil de ved, hvordan vilkårene for handel med EU-landene fremover bliver.

Til gengæld bruger de hellere pengene på udgifter, som de hurtigt kan komme af med igen, hvis noget skulle ændre sig: Ansatte, der kan fyres igen.

Den store efterspørgsel efter arbejdskraft kan have været med til at presse lønnen og beskæftigelsen op, lyder tesen.

Ifølge Reuters har de seneste målinger vist, at virksomhedsledere er mere bekymrede for udfaldet af brexit end på noget tidspunkt siden folkeafstemningen i 2016.

Samtidig har den britiske centralbank noteret sig lønstigningerne. Her har man varslet, at en rentestigning måske bliver nødvendig.