EU skal gøres klar til at blive udvidet med flere medlemslande. Det bliver den vigtigste opgave for den næste formand for EU-Kommissionen.
Det siger direktør i Tænketanken Europa, efter at EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, onsdag holdt sin åbningstale i EU-Parlamentet.
Her talte Ursula von der Leyen for en udvidelse, så EU frem for 27 lande og omkring 450 millioner mennesker skal udvides til mere end 30 lande og mere end 500 millioner borgere.
- Der var ingen vaklen om selve målet. EU skal nu gøre sig modtagelsesklar til udvidelsen. Og det vil uden tvivl blive den vigtigste opgave for den nye kommission, uanset hvem der kommer til at lede den, siger Lykke Friis.
Hun henviser dermed til, at der næste år er valg til EU-Parlamentet. I den forbindelse skal der samtidig sammensættes en ny EU-Kommission.
De fleste i Bruxelles forventer, at von der Leyen vil fortsætte på posten, men hun har endnu ikke bekræftet sit kandidatur officielt. Lykke Friis ser hende som en stærk kandidat.
- Der er nogle, der synes, hun for eksempel har været lidt for interesseret i en tæt forbindelse til Washington.
- Der er tale om tyske og franske aktører. Men Tyskland vil absolut ikke trække stikket, når det gælder en tysk kommissionsformand, og det var Macron, der opfandt hende som kandidat, siger hun.
Derfor kan tænketanksdirektøren ikke se, at landene lige pludseligt skulle distancere sig fra hende.
I sin tale sagde kommissionsformanden, at vi skal have en komplet geopolitisk union. Ifølge Lykke Friis skal det tolkes i lyset af, at vi er gået ind i en ny tidsalder, hvor man blandt andet udfordres af Kina og USA, og der er problematikker med mangel på råstoffer.
- Derfor bliver EU nødt til at tænke meget mere storpolitisk, siger hun.
Ursula Von der Leyens periode har været præget af de store kriser omkring corona og krigen i Ukraine. Men det overordnede politiske mål for hendes formandskab har været klima, hvor EU har skærpet sin målsætning for CO2-udledning og gennemført en række reformer.
Det er ikke fastlagt, hvad der bliver det overordnede politiske mål for den kommende EU-Kommissionen, men Lykke Friis vurderer, at det bliver udvidelsen af EU.
Otte lande har allerede i dag status af kandidatlande. Det vil sige, at de er på vej til at kunne blive medlemmer af EU.
Reelt er det dog de færreste, der tror på, at Tyrkiet bliver medlem af EU. Også Ukraine har lang vej, selv om der er stor opbakning til Ukraine i kraft den enorme indsats under krigen mod Rusland.
Tilbage er seks lande, som formentlig står først for, hvis EU skal udvides. Det er Albanien, Bosnien-Hercegovina, Moldova, Montenegro, Nordmakedonien og Serbien. Derudover arbejder Georgien på at opnå kandidatstatus.
En udvidelse kan dog kræve traktatændringer for at sikre effektive beslutninger i EU, fastslog von der Leyen i talen. Det kan dog blive svært at få igennem blandt EU-landene, hvor blandt andre Danmark ikke ønsker nye traktatændringer.
Traktatændringer tager normalt også år at gennemføre, og de kan resultere i folkeafstemninger, hvor ændringerne bliver stemt ned. Traktatændringer kommer dog ikke til at stå i vejen for en udvidelse, vurderer Lykke Friis.
- Den vigtigste del af talen handlede om Ukraine og også her forsøgte hun at balancere. På den ene side åbnede hun for traktatændringer, men på den anden side sagde hun, at udvidelsen ikke skulle vente på institutionelle reformer, siger Lykke Friis.
/ritzau/