Månelandingen har betydning for nutidens teknologi

- Et lille skridt for mennesket, et stort spring for menneskeheden.

Sådan lød det den 21. juli 1969 klokken 03.56 dansk tid, da Nasa-astronauten Neil Armstrong som det allerførste menneske satte fod på Månen.

50 år senere er det forsat et stort og vigtigt skridt for menneskeheden. Det vurderer Kristian Pedersen, der er direktør for DTU Space og professor i rumforskning.

- Der er en masse af den teknologi, vi bruger i dag, der kan spores direkte tilbage til Apollo-programmet, siger han og fortsætter:

- Den (teknologien, red.) gør, at vi for eksempel kan bruge små og supereffektive processorer i vores mobiltelefoner eller computere. Det havde vi fået alligevel, men vi havde ikke fået det nu - i den udstrækning og til den billige pris.

Da Armstrong satte sin fod på Månen var det kulminationen på hundredtusindvis af menneskers arbejde igennem ti år. Det førte både til samfundsmæssige og teknologiske gennembrud.

- Jeg tror, at det i dag er vanskeligt at forstå, hvor stort det er, blandt andet fordi det er længe siden.

- Der er små 400.000 kilometer ud til månen, og der er store udfordringer med at lave en raket og et rumfartøj, der kan bringe mennesker sikkert til månen og tilbage igen, siger Kristian Pedersen.

Siden Armstrong trådte ud på Månen har konspirationsteorier forfulgt månelandingen og sat spørgsmålstegn ved den. Ifølge Kristian Pedersen underbygger det dens enorme betydning.

- Jeg synes, at det er med til at sætte det i endnu større relief, hvor stort det var, at relativt mange mennesker har brugt så stor en del af deres tid på at prøve at spinde en historie over, hvorfor de mener, det ikke er rigtigt.

- For mig at se er der ingen tvivl om, at vi har været på Månen, siger han og henviser blandt andet til, at vi nu på Jorden har 500 kilo månesten, som stammer fra månemissionerne.

Efter månelandingen i 1969 blev det til yderligere fem bemandede månelandinger. Den seneste i 1972. Og ifølge professoren i rumforskning er der en klar forklaring.

- Det er forbandet besværligt og dyrt.

- Det kræver en politisk opbakning og vilje til at ville investere så store ressourcer i sådan et projekt, siger Kristian Pedersen.

Han vurderer, at der er udsigt til, at der i nærmere fremtid igen vil være mennesker, som sætter deres fødder på Månen.

- Jeg tror ikke, at der er nogen tvivl om, at vi får mennesker på Månen, og jeg tror da også, at vi skal få mennesker at se på Mars en dag, siger han og anslår, at der vil komme mennesker på Månen inden for ti års tid.