Annonce
Udland

Macron til Trump: Stor fejl at droppe Iran-atomaftalen

At afvise atomaftalen med Iran uden at foreslå noget andet vil være en alvorlig fejl, og det vil være uansvarligt ikke at respektere den, siger Macron. Foto: /ritzau/AP/Mary Altaffer

Aftalerne om klima og Irans atomprogram bliver ikke ændret, siger Macron, der vil have Trump tilbage i folden.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, står fast på, at vigtige internationale aftaler som klimaaftalen fra Paris og den internationale atomaftale med Iran skal bestå i deres nuværende form.

Macron havde som sin amerikanske kollega, Donald Trump, sin debut ved FN's Generalforsamling tirsdag.

De to ledere mødtes mandag aften til et møde, hvor stemningen blev betegnet som venlig, men ikke uden uoverensstemmelser.

Trump brugte en del tid i sin tale på at kritisere Iran. Han betegner den internationale atomaftale, der blev indgået mellem Iran og seks stormagter i 2015, som "en ydmygelse for USA".

Det var Trumps forgænger på præsidentposten, Barack Obama, der indgik aftalen på USA's vegne.

Den franske præsident modsiger i sin tale tirsdag Trump. Macron betegner atomaftalen som en "solid, robust aftale, der sikrer, at Iran ikke vil bygge et atomvåben".

- At afvise den nu uden at foreslå noget andet vil være en alvorlig fejl, og det vil være uansvarligt ikke at respektere den, siger Macron om aftalen.

FN's inspektører har bekræftet, at Iran overholder betingelserne i aftalen, herunder begrænsninger på berigelse af uran, der kan anvendes atomvåben.

Også i Iran har landets øverste ledelse bemærket Trumps skarpe kritik af såvel aftalen som af det iranske styre.

Hvis USA trækker sig eller ikke overholder sin del af aftalen, vil andre lande miste tillid til stormagten, siger Irans præsident, Hassan Rouhani.

- Efter et sådant muligt scenarie, hvilket land vil så være villigt til at sidde overfor USA ved bordet og tale om internationale forhold?, spørger Rouhani ifølge AFP.

Trump har allerede erklæret, at USA vil trække sig fra den internationale klimaaftale, der for knap to år siden blev indgået i Paris.

Macron siger i sin tale i New York tirsdag, at "døren vil være åben" for USA, hvis landet vil vende tilbage på et senere tidspunkt. Men han afviser, at aftalen kan blive genforhandlet.

- At trævle denne aftale op vil være at ødelægge en pagt mellem nationer og generationer, siger Macron.

Foruden USA - som er verdens næststørste udleder af de klimaskadelige drivhusgasser - er det kun Nicaragua og det krigshærgede Syrien, der står uden for Parisaftalen.

  • Emmanuel Macron
    At afvise atomaftalen med Iran uden at foreslå noget andet vil være en alvorlig fejl, og det vil være uansvarligt ikke at respektere den, siger Macron. Foto: /ritzau/AP/Mary Altaffer
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?