Annonce
Udland

Malis premierminister og hans regering træder tilbage

Premierministeren i Mali forlader sin post, fire uger efter at en massakre på civile chokerede landet.

Premierministeren i Mali, Soumeylou Boubeye Maiga, og hans regering er sent torsdag aften trådt tilbage.

- Præsidenten accepterer opsigelsen fra premierministeren og fra regeringens medlemmer, hedder det i en erklæring fra præsident Ibrahim Boubacar Keitas kontor ifølge nyhedsbureauet Reuters.

En afløser for premierministeren vil blive udpeget snarest, fremgår det af meddelelsen, der er udsendt kort efter midnat.

Siden en massakre på 160 civile i marts har det afrikanske land været ramt af uroligheder.

Oppositionen har kritiseret premierminister Soumeylou Boubeye Maiga for hans håndtering af voldsbølgen.

Onsdag drøftede parlamentet i Mali et forslag om en mistillidsafstemning mod regeringen. Oppositionen beskylder den for at være ude at stand til at sætte en stopper for volden og nedkæmpe militante islamistiske grupper.

Afstemningen i parlamentet skulle ifølge nyhedsbureauet AFP have fundet sted fredag.

Også befolkningen har vist utilfredshed med premierminister Maiga og hans regering.

Den 5. april demonstrerede titusindvis i gaderne i hovedstaden Bamako mod den tiltagende vold og beskyldte regeringen for at gøre for lidt for at stoppe den.

Spændingerne i landet har været tiltagende, siden 160 personer i en landsby i det centrale Mali den 23. marts blev skudt eller hakket ihjel med macheter.

Medlemmer af den etniske dogon-gruppe beskyldes for at stå bag drabene. Alle ofre tilhørte det muslimske fulani-folk, der traditionelt ernærer sig som hyrder.

Uenighed om retten til land har ført til mange sammenstød mellem de to grupper. I fjor kostede konflikten mellem de to grupper omkring 500 liv ifølge FN.

Myndighederne har anholdt fem personer, som mistænkes for at tage del i massakren. Det er trods løfter fra premierminister Maiga ikke lykkedes at afvæbne den milits, som mange mener planlagde massakren.

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?