Annonce
Udland

Mand anklages for tre drab i sag med 11 lig på en strand

En amerikansk mand fra New York i USA er fredag blevet anklaget for tre drab begået for over et årti siden.

En 59-årig mandlig arkitekt er fredag blevet anklaget for at have dræbt tre kvinder og efterladt deres kroppe nær stranden på øen Long Island i den amerikanske delstat New York for mere end et årti siden.

Det fremgår af dokumenter fra anklagemyndigheden i forbindelse med sagen, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ligdele fra i alt 11 mennesker blev fundet på stranden i 2010 og 2011, der ligger godt 60 kilometer fra New York City.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge anklagemyndighedens dokumentation skulle manden - der blev anholdt torsdag aften på Manhattan i byen New York - have boet omkring tyve minutters kørsel fra det sted, ligdelene blev fundet.

Han skulle også være anklagemyndighedens hovedmistænkte i en sag om et fjerde drab, fortæller Ray Tierney, der er anklager i sagen ifølge AFP.

- De fire ofre blev fundet i positioner, der ligner hinanden, de var bundet på samme måde med enten bælter eller tape, og de var svøbt i samme lærredsstof, siger han.

Sagen mod den 59-årige arkitekt er baseret på DNA-beviser, teledata fra hans mobiltelefon, der forbinder ham til stederne, og vidner, der har set den 59-åriges bil i nærheden af en af de dræbtes hjem.

Alle fire kvinder, som anklagemyndigheden forbinder med den 59-årige, var prostituerede.

- Ved hvert drab brugte manden en burner-telefoner (telefoner, der ikke er forbundet til et kreditkort, red.), når han skulle i kontakt med ofrene. Kort efter ofrenes død, ville han skaffe sig af med dem, siger anklager Ray Tierney.

Den 59-årige arkitekt skulle i tiden efter drabene have søgt en del på sagen om de mange lig, der blev fundet på stranden.

"Hvorfor er morderen fra Long Island ikke blevet fanget", skulle en af søgningerne lyde. På hans computer skulle der desuden være fundet en del "tortur-porno", hvor kvinder foregiver at blive mishandlet, voldtaget og myrdet.

Ligdelene fra de 11 mennesker menes at stamme fra ni kvinder, en mand og et pigebarn. Flere af kvinderne menes at være prostituerede fra området, der var forsvundet.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder