Annonce
Udland

Mange EU-lande klar til sanktioner mod Rusland fra mandag

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til venstre), kalder hjemkaldelsen af EU's ambassadør i Moskva "et ekstraordinært tiltag". EU-præsident Donald Tusk (til højre) siger, at der er mere på vej fra en række EU-lande. Foto: Reuters/Francois Lenoir

Også Danmark vil gøre mere over for Rusland, lyder det fra Løkke efter debat på EU-topmøde om giftangreb.

Mange EU-lande ventes fra mandag at annoncere deres egne diplomatiske sanktioner mod Rusland, der beskyldes for at stå bag giftangrebet i Salisbury.

Det står klart fredag efter et EU-topmøde i Bruxelles, hvor lederne besluttede at kalde EU's ambassadør i Moskva hjem til konsultationer i Bruxelles i en måned.

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, kalder hjemkaldelsen "et ekstraordinært tiltag".

- Vi har aldrig gjort det før, siger han.

EU-præsident Donald Tusk siger, at der er mere på vej fra en række EU-lande.

- Jeg forventer, at et antal medlemslande vil tage yderligere tiltag mod Rusland på mandag, siger Donald Tusk.

Blandt de tiltag, der forventes, er udvisning af russiske diplomater.

Andre tiltag kan også komme på tale, men ingen taler om nye økonomiske sanktioner.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, siger, at både Tyskland og Frankrig vil gøre mere.

- Vi betragter dette angreb som en alvorlig udfordring for vores sikkerhed og europæisk suverænitet, siger Macron på en fælles pressekonference med den tyske forbundskansler, Angela Merkel.

- Så det kalder på et koordineret og beslutsomt svar fra Den Europæiske Union og dens medlemslande, siger han.

Polen, Tjekkiet, Irland og de baltiske lande menes også at være på vej med nationale tiltag, der skal supplere EU-reaktionen over for Rusland.

Det samme er Danmark, lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) på topmødet.

Han glæder sig over opbakningen fra EU til Storbritannien.

- Og så vil regeringen over de kommende dage tage stilling til, hvordan - ikke om - men hvordan Danmark kan yde et bidrag, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han siger, at alle ikke bare "med hovedet under armen" begynder at udvise diplomater.

- Det vil i givet fald være noget, der sker på baggrund af en vurdering fra vores egne efterretninger og andet om, hvem er det, vi har med at gøre, siger statsministeren.

Giftangrebet i den sydengelske by Salisbury 4. marts var rettet mod den tidligere russiske dobbeltspion Sergej Skripal og hans datter Julia.

Begge er stadig indlagt i alvorlig tilstand.

De blev ifølge Storbritannien forgiftet med den af Sovjetunionen udviklede nervegift Novichok.

Rusland afviser fuldstændig at have noget med angrebet at gøre.

  • EU summit in Brussels
    EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker (til venstre), kalder hjemkaldelsen af EU's ambassadør i Moskva "et ekstraordinært tiltag". EU-præsident Donald Tusk (til højre) siger, at der er mere på vej fra en række EU-lande. Foto: Reuters/Francois Lenoir
Annonce
Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Annonce
Annonce
Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze