Annonce
Udland

Medie: Trump ville have Ukraine til at finde snavs på Biden

Joe Biden er en af spidskandidaterne i Demokraternes primærvalg og dermed en mulig modkandidat til Trump ved præsidentvalget i 2020. (Arkivfoto) Foto: Brian Snyder/Reuters

Ifølge kilder har Trump forsøgt at få den ukrainske præsident til at undersøge Joe Bidens søns forretninger.

USA's præsident, Donald Trump, har angiveligt forsøgt at presse Ukraines præsident til at finde snavs på Joe Biden.

Det siger anonyme kilder til den amerikanske avis The Wall Street Journal.

Ifølge kilderne har Trump i otte opkald med Ukraines præsident, Volodimir Zelenskij, forsøgt at få Ukraine til at undersøge den tidligere demokratiske vicepræsidents søn, Hunter Biden.

Det var Trumps idé, at de ukrainske myndigheder skulle samarbejde med præsidentens personlige advokat, Rudy Giuliani, skriver avisen.

Hunter Biden samarbejdede for år tilbage med et ukrainsk energikonsortium, der blandt andet har arbejdet med udvinding af naturgas.

Hans virke i Ukraine har været kontroversielt, da Joe Biden som vicepræsident mellem 2009 og 2017 har forhandlet med Ukraines regering om blandt andet energiproduktion, beretter tv-stationen CNN.

Joe Biden er en af spidskandidaterne i Demokraternes primærvalg og dermed en mulig modkandidat til Trump ved præsidentvalget i 2020.

Interaktionen mellem Trump og Zelenskij har skabt virak i Kongressen, efter en sag om en whistleblower, der har lækket oplysninger om Trumps mulige forsøg på at få hjælp fra en udenlandsk magt.

Ifølge The Washington Post kan "opkaldet med en udenlandsk leder" henvise til samtalerne mellem Trump og Ukraines præsident.

Whistleblowerens beskyldninger har allerede fået demokratiske kongresmedlemmer til at undersøge, hvorvidt Trump har forsøgt at manipulere den ukrainske regering til at hjælpe Trumps kampagne for at blive genvalgt som præsident i 2020.

I et kort interview med nyhedsmediet Politico fredag afviste Trump ikke, at han havde talt med Zelenskij om Joe Biden og hans søns forretningsforbindelser.

- Det er ligegyldigt, hvad jeg diskuterede (med en udenlandsk leder), lød det fra Trump.

- Nogle bør dog kigge nærmere på Joe Bidens aktiviteter, tilføjede han.

Trump har dog kaldt anklagerne fra whistlebloweren for "falske nyheder", ligesom han mener, at personen må være "en meget partisk person", skriver Politico.

I en kommentar til The Wall Street Journal kræver Joe Biden, at Det Hvide Hus fremlægger transskriberingerne af Trumps samtaler med Ukraines præsident.

- Den form for åbenlys korruption ødelægger og begrænser vores samfundsinstitutioner ved at gøre dem til våben i en personligt politisk vendetta, lyder det fra Joe Biden.

Artikel fra Wall Street Journal
  • FILE PHOTO: Democratic 2020 U.S. presidential candidate Biden''s campaign stop in Londonderry
    Joe Biden er en af spidskandidaterne i Demokraternes primærvalg og dermed en mulig modkandidat til Trump ved præsidentvalget i 2020. (Arkivfoto) Foto: Brian Snyder/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Annonce
Annonce
Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang