Annonce
Udland

Mellemøstkonflikten rykker ind hos Fifa

Det palæstinensiske fodboldforbund går til Fifa for at få Israel suspenderet fra organisationen.

Israelere og palæstinensere har i årevis ligget i politisk og ofte også væbnet konflikt om de samme landområder, og nu vikles det internationale fodboldforbund, Fifa, også ind i den ældgamle strid.

Det tyske nyhedsbureau dpa skriver, at det palæstinensiske fodboldforbund har skrevet til en række Fifa-medlemmer og præsenteret dem for en resolution, der vil have Israel suspenderet fra Fifa på en kongres senere på måneden.

I brevet argumenterer palæstinensernes fodboldforbund med, at Israel hindrer, at der kan spilles fodbold på Vestbredden og i Gazastriben.

Samtidig, siger det palæstinensiske forbund, har Israels fodboldforbund ikke gjort nok for at reagere imod racistiske og diskriminerende kommentarer fra en af Israels topklubber, Beitar Jerusalem.

Det tyske nyhedsbureau skriver, at brevet er blevet offentliggjort af Jerome Champagne, der tidligere var kandidat til posten som præsident for Fifa.

Joseph Blatter er Fifa-præsident og søger i øjeblikket at blive valgt til en femte periode. Han ventes inden for de næste uger at besøge Israel og de palæstinensiske områder.

Han skal også mødes med Israels premierminister, Benjamin Netanyahu.

Resolutionen ventes behandlet på Fifa-kongressen den 29. maj i Zürich, og dpa skriver, at den ikke har mange chancer for at blive vedtaget.

Israel erobrede under krigen i 1967 Vestbredden og Gazastriben, og Vestbredden holdes fortsat besat af Israel, der med sikkerhedsargumenter ofte gør det besværligt for palæstinensere at bevæge sig rundt i området.

Det er samtidig svært for palæstinensere at rejse mellem Vestbredden og Gazastriben.

Israel trak i 2005 sine soldater ud af Gaza, ligesom israelske bosættelser blev nedlagt.

Siden har den radikale gruppe Hamas taget kontrollen med området.

Forholdet mellem Israel og Hamas er fjendtligt.

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder