Annonce
Udland

Merkel prøver for sidste gang at overbevise tyskerne om Laschet

Der var i perioder højt humør, da CDU-leder og kanslerkandidat Armin Laschet samt nuværende forbundskansler og partifælle Angela Merkel lørdag holdt vælgermøde i Aachen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters

Stabilitet er nøgleordet, og derfor bør tyskerne stemme på Armin Laschet, mener afgående kansler Merkel.

Alt er åbent før det tyske parlamentsvalg søndag, hvor konservative CDU's Armin Laschet og Olaf Scholz fra socialdemokratiske SPD anses for at være de varmeste bud på en afløser for Angela Merkel, som har været kansler i 16 år.

Lørdag kommer den afgående forbundskansler Merkel med en sidste opfordring om at stemme på hendes mulige konservative efterfølger Laschet.

Det sker ved det sidste vælgermøde for Laschet - under 24 timer før valgstederne åbner i Tyskland.

- Det handler i morgen om, at Tyskland forbliver stabilt, siger Merkel ifølge nyhedsbureauet dpa.

Hun henviser blandt andet til Laschets erfaring som ministerpræsident i Nordrhein-Westfalen og siger, at han i hendes øjne har været med til "at bygge broer".

- Laschet har i løbet af hele sit politiske liv vist, at han står for sammenhold - ikke kun i teorien, men også med lidenskab og hjerte, siger Merkel.

Målinger viser, at Laschet ligger omkring tre procentpoint efter Scholz. Det skriver nyhedsbureauet dpa.

Laschet har flere gange været i modvind i valgkampen - blandt andet da han under et pressemøde i oversvømmede Erftstadt kunne ses grine i baggrunden.

Men troen på et godt resultat er der tilsyneladende stadigvæk hos CDU-lederen.

- Jeg er sikker, fordi Angela Merkel er her i dag: Det kommer til at lykkes i morgen, siger Laschet ifølge det tyske medie Bild ved vælgermødet, som afholdes i hans hjemby, Aachen.

Laschet kan blandt andet håbe på at fiske stemmer hos den meget store andel af tyskerne, som ikke har besluttet sig endnu.

En måling viser, at det kan dreje sig om op mod 35 procent, der ikke ved, om de vil stemme, og hvem de vil stemme på.

Også Olaf Scholz holder sit sidste vælgermøde lørdag. Det sker i Brandenbrug nær hovedstaden Berlin.

Valgstederne åbner klokken 08.00 søndag over hele landet. Alle valgkredse ventes at være talt op på et tidspunkt natten til mandag.

  • German Chancellor Merkel and CDU party leader and candidate for chancellor Laschet attend a rally, in Aachen
    Der var i perioder højt humør, da CDU-leder og kanslerkandidat Armin Laschet samt nuværende forbundskansler og partifælle Angela Merkel lørdag holdt vælgermøde i Aachen. Foto: Wolfgang Rattay/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Slagsmål, spyt og vold: Travl aften for politiet på Dølle

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik