Annonce
Udland

Mette F. forstår Macrons analyse af hjernedødt Nato

"Jeg vil ikke give mig i kast med at vurdere ord. Men den grundlæggende analyse af, at Nato er udfordret, den mener jeg, har noget på sig," siger Mette Frederiksen efter møde med Emmanuel Macron, efter at den franske præsident har kaldt Nato for "hjernedødt". Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix

Det er helt åbenbart, at Nato er udfordret, siger statsminister Mette Frederiksen efter møde med Macron.

Nato er en "hjernedød" forsvarsalliance. Ordene kommer fra den franske præsident, Emmanuel Macron, og de har vakt kritik og reaktioner i flere medlemslande.

Den danske statsminister, Mette Frederiksen (S), kan imidlertid godt følge Macrons "grundlæggende analyse" af alliancen.

- Jeg vil ikke give mig i kast med at vurdere ord. Men den grundlæggende analyse af, at Nato er udfordret, den har, mener jeg, noget på sig.

- Det mener jeg, er helt åbenbart - også på baggrund af det, der er sket i Syrien, siger Mette Frederiksen (S) efter et frokostmøde med præsidenten mandag i Paris.

Hun understreger samtidig, at set "fra et dansk synspunkt" er Nato-samarbejdet "det vigtigste" sikkerhedspolitik.

Det, som Macron henviser til i et interview med The Economist, er et totalt fravær af koordinering mellem Europa og USA om strategiske beslutninger i Nato.

Et konkret kritikpunkt fra Macron er udviklingen i Syrien. Her trak USA sig, hvorefter Tyrkiet fik frit lejde til at angribe de syriske kurdere, som havde været en afgørende allieret for Nato-landene.

- Vi ser samtidig en ikke koordineret aggressiv aktion udført af en anden Nato-allieret - Tyrkiet - i et område, hvor vore interesser er på spil, sagde Macron til nyhedsmagasinet.

Statsministeren understreger, at hun ikke - som Frankrig - ser noget alternativ til Nato.

- Skal Europa påtage sig et større ansvar for egen sikkerhed og sikkerheden omkring os. Det mener jeg, at vi skal. Der mener jeg også, at amerikanere har fat i noget.

- Du kommer ikke til at høre mig anfægte den grundlæggende idé i Nato, eller i behovet for at der er en stærk alliance hen over Atlanten, siger statsministeren.

Macron tog for et par år siden initiativ til et nyt forsvarssamarbejde, European Intervention Initiative (EII), som Danmark og flere end ti lande har tilsluttet sig.

Desuden har Frankrigs præsident via EU forsøgt at opbygge et forsvar. Men det er en længere proces.

- Jeg deler sådan set det grundlæggende synspunkt, at Europa skal kunne mere. Det gælder i vores nærområde, og det gælder i forhold til vores egen sikkerhed.

- Men jeg har ikke behov for i den diskussion gøre noget, der forværrer vores relation til USA. Det mener jeg, at hverken USA eller Europa kan leve med, siger Mette Frederiksen.

Der er topmøde i Nato i begyndelsen af december i London.

  • FRANCE-DENMARK-DIPLOMACY
    "Jeg vil ikke give mig i kast med at vurdere ord. Men den grundlæggende analyse af, at Nato er udfordret, den mener jeg, har noget på sig," siger Mette Frederiksen efter møde med Emmanuel Macron, efter at den franske præsident har kaldt Nato for "hjernedødt". Foto: Ludovic Marin/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Annonce
Annonce
Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle