Annonce
Udland

Migration har skubbet klima helt ud af dagsorden i Tyskland

Det er opsigtsvækkende, at måling nu viser, at klima ikke længere er blandt de fem vigtigste emner for tyske vælgere, siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
En opsigtsvækkende måling viser, at klima ikke længere er blandt de fem vigtigste emner for tyske vælgere.

I EU's største land er klima ikke længere blandt de fem vigtigste emner for vælgerne. I stedet er migration nu det altdominerende emne i Tyskland.

Det viser en opsigtsvækkende meningsmåling, som ARD-Morgenmagazin har foretaget.

Ifølge målingen er migration samlet set det vigtigste emne med 44 procent. På andenpladsen kommer "væbnede konflikter, fred og udenrigspolitik" med 18 procent.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Klima og miljø er end ikke i top fem. Faktisk får emnet kun én procent i målingen over de vigtigste emne for tyske vælgere.

- Det er virkelig opsigtsvækkende, siger direktør i Tænketanken Europa Lykke Friis.

Hun peger samtidig på, at målingen er foretaget ved både at spørge til det vigtigste og det næstvigtigste emne og så lægge tallene sammen for at give et samlet billede af prioriteterne hos vælgerne.

- Det gør det ikke bedre. Snarere tværtimod. Man skulle tro, at der så var en del vælgere, der svarede, at klima i det mindste var det næstvigtigste emne. Men klima kommer ikke over den ene procent sammenlagt, siger Lykke Friis.

Vælgernes prioriteter er formentlig kun blevet styrket efter Hamas' angreb på Israel, der har udløst pro-Hamas demonstrationer i Tyskland:

- Det er klart, at det er et øjebliksbillede. Men det kommer på et tidspunkt, hvor man skulle tro, at miljø og klima fortsat ville stå centralt i tysk politik. Også når man har De Grønne med i regering.

- Men klima og miljø bliver nu fuldstændig overskygget af migration, siger Lykke Friis.

Ifølge målingen prioriterer tyske vælgere pension som det tredjevigtigste emne efterfulgt af økonomien samt inflationen og stigende energipriser. På femtepladsen kommer afgifter.

Med andre ord, så er tyskerne ud over migration primært optaget af krig og egne leveomkostninger.

- Migration er det egentlige tema i tysk politik. Fredag har regeringen og oppositionen topmøde om migration. Det holder man ikke om klima og miljø eller for den sags skyld om energi, siger Lykke Friis.

Krisen på migrationsområdet har styrket det indvandrer- og klimakritiske parti Alternative für Deutschland (AfD). Partiet er nu i flere målinger større end forbundskansler Olaf Scholz' socialdemokratiske parti SPD.

Vælgervandringen i målingerne er nu for alvor ved at slå igennem i den tyske regerings prioriteter, vurderer Lykke Friis.

- Regeringen kan kun koncentrere sig om få store emner. Der har man valgt migration. Det har man gjort af gode grunde, når man ser denne måling, siger Lykke Friis.

Hun peger på, at det kan forsinke den tyske klimaomstilling og påvirke klimadagsordenen i EU.

- Det kan være udbygningen af vedvarende energi i Tyskland eller arbejdet med energieffektivitet. Og så er der også diskussionerne i EU, som ikke er lette for en tysk regering.

- Det er alt fra den verserende diskussion om en elmarkedsreform til at handle på målet om at reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 55 procent i 2030, siger Lykke Friis.

Der er først parlamentsvalg til Forbundsdagen i Tyskland i 2025. Her har Alternative für Deutschland varslet, at partiet for første gang vil stille med en kandidat til posten som forbundskansler.

/ritzau/

  • Migration har skubbet klima helt ud af dagsordenen i Tyskland
    Det er opsigtsvækkende, at måling nu viser, at klima ikke længere er blandt de fem vigtigste emner for tyske vælgere, siger direktør i Tænketanken Europa, Lykke Friis. Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder