De oprindelige folk har fået deres egen stemme i Arktis. Fra at være aktivister er de nu kommet ind i varmen.
Sundhedstilstanden i Arktis månes ikke på klimaforandringer, biodiversitet og økonomisk vækst, men på hvordan inuit og andre oprindelige folk, der bo i de polare områder, har det.
Det siger formanden for inuiorganisationen ICC, Aqqaluq Lynge, som er en af de permanente deltagere i Arktisk Råd. Han kan fortsat huske, hvordan han blev betragtes som aktivist for 20 år siden.
Som følge af en øget industriel udvikling i Arktis har ICC fremlagt en deklaration om principper for ressourceudnyttelse i Inut Nunaat, den fælles betegnelse for inuits kollektive land.
- For inuit er trivsel ikke begrænset til fysisk sundhed. Det handler nok så meget om mental sundhed, levende kultur og sunde samfund med ren mad, luft og vand, siger Aqqaluq Lynge.
Han understreger, at ICC ikke er imod udvikling, med inuit kræver en minimal påvirkning af miljøet i den arktiske egne, da det påvirker dem, der bor her, mest.
- Vi vil bevare vores livsstil og samtidig have del i økonomien. Vi er bekymret over, hvad olie- og mineralefterforskningen i multimillion dollar størrelsen kan komme til at betyde for os, siger Lynge.
Han mener, at de storstilede anlægsarbejder både på land og til søs kan få en negativ økonomisk effekt.
- Vi må også se i øjnene, at den oprindelige befolkning i Arktis ikke lever som for 30 år siden. Vores tilstedeværelse her er en hilsen fra den moderne inuk, der bor her, siger Aqqaluq Lynge.
Han vil gerne råde de internationale miljøorganisationer som Verdensnaturfonden (WWF) og Greenpeace op. De taler og fører kampagner uden at have indsigt i vores liv, mener han.
- For os i ICC er mennesket i fokus, og det vil det altid være. Vi er glade for, at en stribe organisationer i Arktis støtter vores deklaration. Det kan medføre, at vi ikke bliver tromlet ned, siger Aqqaluq Lynge.
/ritzau/