Annonce
Udland

Mindst 32 mister livet i dobbelt selvmordsangreb i Bagdad

Angrebet fandt sted ved et stort marked ved Tayaran-pladsen. Markedet var fyldt med mennesker, efter at byen har været lukket ned i næsten et år på grund af udbruddet af coronavirus. Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters

Iraks hovedstad, Bagdad, blev torsdag ramt af det første store selvmordsangreb i tre år.

Mindst 32 har mistet livet i et dobbelt selvmordsangreb i Bagdads handelsdistrikt torsdag morgen.

Det oplyser militær- og regeringskilder i den irakiske hovedstad ifølge nyhedsbureauerne dpa og AFP.

Yderligere omkring 110 er blevet såret under angrebene.

Bagdad har ellers været forskånet for den slags angreb de seneste mange måneder.

Nyhedsbureauet Reuters skriver, at det er det første store selvmordsangreb i Bagdad i tre år.

En talsmand for det irakiske militær oplyser ifølge dpa, at de to selvmordsbombere detonerede deres bomber, mens de blev jagtet af sikkerhedsstyrker.

Angrebet fandt sted ved et stort marked ved Tayaran-pladsen.

Markedet var fyldt med mennesker, efter at byen har været lukket ned i næsten et år på grund af udbruddet af coronavirus. Et øjenvidne til stede nær pladsen beskriver hændelsen til Reuters.

- En kom og faldt til jorden og begyndte at beklage sig med, at han havde ondt i maven. Så trykkede han på detonatoren i sin hånd. Bomben sprang øjeblikkeligt.

- Folk blev sprunget i luften, siger øjenvidnet, der ikke ønsker at oplyse sit navn.

Selvmordsangreb var en gang nærmest en daglig hændelse i Iraks hovedstad. Men det er stilnet af de senere år, efter at Islamisk Stat blev besejret i 2017.

Forsvarschef Kadhim Salman oplyser, at det muligvis er Islamisk Stat, som står bag angrebet.

Danmarks udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), fordømmer på Twitter "det kujonagtige" angreb i Bagdad.

- Vores tanker er med ofrene og deres familie. Danmark står sammen med Irak i kampen mod terrorisme, og vi vil fortsætte vores støtte til stabiliseringen af Irak, skriver han.

Torsdagens angreb fandt sted på samme marked, som blev ramt af det seneste store angreb i Bagdad. Det skete i januar 2018, hvor 27 personer blev dræbt.

  • The site of a twin suicide bombing attack in a central market is seen in Bagdad
    Angrebet fandt sted ved et stort marked ved Tayaran-pladsen. Markedet var fyldt med mennesker, efter at byen har været lukket ned i næsten et år på grund af udbruddet af coronavirus. Foto: Thaier Al-Sudani/Reuters
Annonce
Udland

Fire betjente er dræbt i skyderi i amerikansk forstad

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Annonce
Annonce
Dølle

Mette sælger dem, men hvem i alverden køber dem i maj?

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

86.000 danskere er afhængige

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

Niels-Christian blev jagtet gennem mark: Så brød helvede løs

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand