Annonce
Udland

Bandeopgør i kvindefængsel i Honduras efterlader 41 døde

Politi og retsmedicinere arbejder ved kvindefængslet Centro Femenino de Adaptacion Social (CEFAS), der ligger omkring 25 kilometer fra Honduras' hovedstad, Tegucigalpa, tirsdag. Brand og sammenstød har kostet mindst 41 mennesker livet, siger en talsmand for politiet. Foto: Fredy Rodriguez/Reuters
Brand og voldelige sammenstød har kostet et større antal kvinder livet i et fængsel i Honduras.

Mindst 41 mennesker er døde i et opgør mellem bander i et kvindefængsel i Honduras tirsdag.

Det er uvist, om alle de dræbte er indsatte.

Det oplyser en talsmand for politiet i det mellemamerikanske land ifølge nyhedsbureauet AFP.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De voldelige begivenheder fandt sted i kvindefængslet Centro Femenino de Adaptacion Social (Cefas), der ligger omkring 25 kilometer nord for Honduras' hovedstad, Tegucigalpa.

Tilsyneladende har fængslet også været raseret af en brand. De nærmere omstændigheder er endnu uklare.

I de første meldinger fra stedet lød det, at der var fundet 25 forkullede lig, efter at et fangeoprør var brudt ud.

Tilsyneladende er de fleste af ofrene døde på grund af branden.

Myndighederne er nu i gang med at identificere de døde.

Ifølge Delma Ordonez, der repræsenterer flere af de indsattes familier, brød branden ud, da en gruppe bandemedlemmer satte ild til en rivaliserende bandes celle.

Den del af fængslet er "fuldstændig tilintetgjort", fortæller hun til lokale medier ifølge AFP.

Ifølge Delma Ordonez sidder der omkring 900 kvinder i Cefas-fængslet.

Honduras' vicesikkerhedsminister, Julissa Villanueva, lover at slå hårdt ned på volden og har erklæret nødretstilstand omkring fængslet.

- Der er indsat brandmænd, politi og militær, skriver hun på Twitter ifølge AFP.

Det er langt fra første gang, at uroligheder har kostet mange menneskeliv i et fængsel i Honduras.

18 indsatte blev dræbt i et større slagsmål i et fængsel i 2019.

I 2012 døde over 350 mennesker, da der udbrød brand i et andet fængsel i landet, skriver nyhedsbureauet Reuters.

/ritzau/

  • Politi og retsmedicinere arbejder ved kvindefængslet Centro Femenino de Adaptacion Social (CEFAS), der ligger omkring 25 kilometer fra Honduras' hovedstad, Tegucigalpa, tirsdag. Brand og sammenstød har kostet mindst 41 mennesker livet, siger en talsmand for politiet. Foto: Fredy Rodriguez/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Falster

Vakte opsigt på Falster: Nu bekræfter de vildt fund

Nykøbing

Stort galleri: Elevernes imponerende galla-ankomst

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Annonce
Annonce
Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb