Annonce
Udland

Mindst 90 dræbt ved bombeeksplosion i Mogadishu

Mindst 90 er dræbt efter en voldsom eksplosion i den centrale del af Somalias hovedstad, Mogadishu, oplyser en ambulancetjeneste i byen. Mellem 70 og 90 er såret. Mange af ofrene for bombeanslaget tidligt lørdag var unge universitetsstuderende. Foto: Feisal Omar/Reuters

International organisation i Somalia siger, at 90 blev dræbt af bilbombe. Mange ofre var unge studerende.

Mindst 90 er dræbt efter en voldsom eksplosion i den centrale del af Somalias hovedstad, Mogadishu.

Det oplyser en international organisation i byen til Reuters. Organisationen ønsker af ukendte årsager ikke at få sit navn frem.

Et medlem af Somalias parlament skriver på Twitter ligeledes, at der er 90 omkomne. Han siger, at 17 politifolk er blandt de dræbte.

Mange af ofrene for bombeanslaget tidligt lørdag var unge universitetsstuderende.

Den formodede lastbilbombe blev bragt til eksplosion i et område, som var særligt stærkt trafikeret, fordi der ligger en meget besøgt offentlig institution, og fordi der var oprettet en kontrolpost.

Tidligere havde en leder af en ambulancetjeneste sagt, at over 70 blev dræbt.

- Antallet af dræbte er på mindst 76, sagde Abdikadir Aden til Reuters.

Abdikadir Aden er stifter af ambulancetjenesten Aamin.

Antallet af sårede er på mellem 70 og 90.

- Der er så mange ofre, fordi der var mange busser fyldt med blandt andet studerende, da eksplosionen skete, siger et andet øjenvidne, Muhibo Ahmed, til AFP.

Sakariye Abdukadir, som opholdt sig nær eksplosionsområdet, siger til AFP, at flere af hans bilruder blev ødelagt af trykket fra eksplosionen.

- Det sidste, jeg kunne se, var dræbte ligge spredt omkring mig. Mange var forbrændt til ukendelighed, siger han.

To tyrkiske statsborgere er blandt de dræbte, oplyser politiet.

Mogadishus borgmester, Omar Mohamud Mohamed, siger, at myndighederne endnu ikke har overblik antallet af dræbte og sårede.

Ingen har taget skylden for angrebet.

Mogadishu rystes jævnligt af bilbomber og angreb udført af islamister fra al-Shabaab, som er allieret med al-Qaeda.

Gruppen blev tvunget ud af Somalias hovedstad i 2011, men den kontrollerer fortsat nogle landlige provinser, og den opererer også i nabolandet Kenya.

For to uger siden blev fem mennesker dræbt, da medlemmer af al-Shabaab angreb et hotel i Mogadishu, som er populært blandt politikere, diplomater og officerer fra hæren.

  • Paramedics and civilians assist a man injured in a car bomb explosion at a security checkpoint as he arrives to a hospital in Mogadishu
    Mindst 90 er dræbt efter en voldsom eksplosion i den centrale del af Somalias hovedstad, Mogadishu, oplyser en ambulancetjeneste i byen. Mellem 70 og 90 er såret. Mange af ofrene for bombeanslaget tidligt lørdag var unge universitetsstuderende. Foto: Feisal Omar/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud