Annonce
Udland

Minister: Bevilling til GGGI bliver ingen blankocheck

Der er behov for, at klimaorganisationen GGGI husker de fattige og lader den sociale dimension indgå i grøn vækst, lyder det fra fire generalsekretærer i danske udviklingsorganisationer.

Opfordringen fremgår af en rapport, som de fire organisationer har bestilt. Hos handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) deles meningen om, at der er behov for øget fokus på især fattigdomsarbejdet, og at der derfor er behov for en ny bevilling til GGGI.

- GGGI er en ny organisation, som Danmark har været med til at stifte, og fordi den ikke er så gammel, så har den heller ikke uanede ressourcer, siger Mogens Jensen.

- Derfor er det helt nødvendigt, at landene bidrager med ressourcer, hvis GGGI skal kunne udføre sine opgaver, fortsætter ministeren.

Ifølge Mogens Jensen forbereder man fra dansk side en bevilling på 90 millioner kroner, som skal løbe over tre år og udbetales et år ad gangen.

- Men vi giver heller ikke bevillingen som nogen form for blankocheck. Vi ønsker et langsigtet arbejde i GGGI, fordi det er nødvendigt, hvis man vil arbejde i den type af organisationer og med den type af problemstillinger, siger han.

- Vi har klart tilkendegivet, at vi udbetaler pengene for et år ad gangen og nøje vurderer de fremskridt, som GGGI gør. Derfor er der helt klare betingelser hæftet på den bevilling, som Danmark giver, tilføjer ministeren.

I rapporten fra de fire organisationer, Ibis, Care Danmark, Mellemfolkeligt Samvirke og Folkekirkens Nødhjælp, peges der på, at GGGI skal rette op på sit fokus på fattigdom, rettigheder og civilsamfundet, der ellers er vigtige elementer i den danske udviklingsstrategi.

- Jeg synes, der er grund til at hæfte sig ved, at man i rapporten også anerkender de fremskridt, som er sket i GGGI, og det de har formået at lave både i Cambodia og Etiopien, siger Mogens Jensen.

- Det er fuldstændig i overensstemmelse med de vurderinger i den rapport, som Udenrigsministeriet har lavet og fået lavet i forbindelse med vores optakt til at godkende ny bevilling, fortsætter han.

Noget andet, Mogens Jensen hæfter sig ved i rapporten, er overensstemmelsen mellem de anbefalinger og de ting, som regeringen arbejder for i GGGI fremadrettet.

- På den måde ser jeg rapporten som et konstruktivt indspil til den videre proces med udviklingen af GGGI som en organisation, der arbejder for at sikre, at også udviklingslande får grønne klimastrategier, siger Mogens Jensen.

G GGI står for The Global Green Growth Institute. Organisationen har base i Sydkorea og arbejder for at kombinere økonomisk vækst med miljømæssig bæredygtighed.

GGGI kom sidste år i offentlighedens søgelys, da det kom frem, at Lars Løkke Rasmussen (V), havde rejst for en million kroner i sit embede som formand for organisationen. Pengene gik til flyture på første klasse, luksushoteller og limousiner.

/ritzau/

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder