Annonce
Udland

Minister vil samle EU-landene i indsats mod sportswashing

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er mandag til ministermøde i Bruxelles, hvor menneskerettigheder i forbindelse med store sportsbegivenheder er til debat. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
EU kan gøre en forskel i international idræt ved at stille krav om menneskerettigheder, siger minister.

Samtlige EU-lande bør stille sig bag en erklæring om mere gennemsigtighed og demokrati i international idræt.

Det siger kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) mandag efter et ministermøde i Bruxelles.

Her har blandt andet menneskerettigheder i værtslande for internationale sportsbegivenheder som OL og VM i fodbold været til debat.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Erklæringen blev til tilbage i 2021, men ud af 27 EU-medlemmer mangler 6 - Cypern, Kroatien, Letland, Malta, Polen og Ungarn - fortsat at tilslutte sig.

Det vil kulturministeren nu forsøge at ændre på.

- Jeg håber at kunne interessere de resterende lande i at underskrive, siger han.

For i samlet flok vil EU-landene kunne gøre en forskel i kampen mod såkaldt sportswashing, mener Jakob Engel-Schmidt.

Navnet dækker over personer eller lande, der gennem sport forsøger at vaske deres dårlige omdømme rent.

- Det gør en stor forskel, at vi er en lang række lande med en stor, fælles økonomi, der gør opmærksom på, at sportswashing er uacceptabelt, siger kulturministeren og fortsætter:

- Det handler om at sikre gennemsigtighed i tildelingen af sportsarrangementer. Det handler om at vide, hvem der betaler. At tildelingen er foregået under fair kriterier. Og at for eksempel menneskerettigheder respekteres.

Blandt andet det mellemøstlige land Qatar, som var vært for VM i fodbold i 2022, er blevet kritiseret for brud på menneskerettigheder.

Også nabolandet Saudi-Arabien er blevet beskyldt for sportswashing. Det er blandt andet sket i forbindelse med en investering i en engelsk fodboldklub.

Saudi-Arabien arbejder desuden på at blive værtsland for VM i fodbold i 2030.

Det er langt fra sikkert, at det ender sådan. Men man skal være forberedt på fortsat at se store sportsarrangementer i for eksempel diktaturer på trods af vestlig kritik.

Det siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund.

- Man skal huske på, at sport er noget af det, der samler flest forskellige lande på trods af forskellige værdigrundlag. Vi har ikke en tilgang, hvor vi ønsker at nægte lande, der ikke deler vores syn på demokrati og menneskerettigheder, at have store sportsbegivenheder.

- Men vi skal have menneskerettigheder på bordet og have en dialog om, hvad det så vil sige for den enkelte begivenhed, siger Hans Natorp.

Diskussionen om menneskerettigheder i forbindelse med sport foregår primært i den vestlige verden, siger idrætsformanden.

Men det er hans indtryk, at der gradvist bliver større opmærksomhed på det.

Derfor hilser han også arbejdet med erklæringen om gennemsigtighed og demokrati velkomment.

- Sammen med de anbefalinger, som vi selv har lavet, giver erklæringen os et bedre grundlag for at kunne påvirke processen med at udvælge værtslande. Det er vigtigt, siger Hans Natorp.

Erklæringen, som Danmark står bag, er foruden 21 EU-lande også underskrevet af Norge og Island.

/ritzau/

  • Doorstep i Finansministeriet om ny inflationshjælp
    Kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) er mandag til ministermøde i Bruxelles, hvor menneskerettigheder i forbindelse med store sportsbegivenheder er til debat. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Guldborgsund

Millionfremgang hos lokal brugs

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Kæmpe p-kaos på Dølle: - Har aldrig oplevet noget lignende

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Guldborgsund

Præst til rørt familie: - Han kan stadig være jeres forbillede

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Bikerpiger og "bøndernes dødsdruk": Se billederne fra årets Damefrokost

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Annonce
Annonce
Dølle

Nu ryster Dølle igen: 1600 damer går fest-amok!

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik