Annonce
Udland

Mitt Romney vinker farvel til politik: Det er tid til nye ledere

76-årige Mitt Romney takker af som senator, når hans nuværende embedsperiode udløber i januar 2025. Foto: Bonnie Cash/Reuters

Senatoren Mitt Romney, der i 2012 dystede med Barack Obama om præsidentposten, genopstiller ikke næste år.

Republikanske Mitt Romney, der er senator i Utah, nærmer sig et farvel til amerikansk politik efter en både profileret og tumultarisk karriere.

Det meddeler han onsdag i en video på X - det tidligere Twitter.

Her lyder det, at 76-årige Romney ikke genopstiller, når der næste år skal være senatsvalg i den amerikanske delstat Utah.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han angiver blandt andet sin alder som en af årsagerne:

- Ved slutningen af endnu en embedsperiode ville jeg være midt i 80'erne.

- Ærligt talt, så er det tid til en ny generation af ledere. Det er dem, som bør tage de beslutninger, der kommer til at forme den verden, de skal leve i.

Senatorer bliver valgt for seks år ad gangen i USA.

Dermed ville der vente Romney en embedsperiode fra januar 2025 til januar 2031, hvis han stillede op og vandt ved næste års senatsvalg.

Romneys karriere i Det Republikanske Parti har været omtumlet.

I 2012 blev han valgt som partiets præsidentkandidat i dysten mod Barack Obama. Duellen endte med, at Obama sikrede sig en ny embedsperiode.

Senere i karrieren har han blandt andet markeret sig som en udtalt kritiker af Donald Trump. Han var også en af de få republikanere, der stemte for at dømme Trump ved en rigsretssag i det amerikanske Senat.

I Romneys video onsdag retter han kritik mod både den tidligere præsident Donald Trump på 77 år og USA's nuværende præsident, 80-årige Joe Biden.

Han indikerer, at de bør erstattes af en yngre kræfter.

- Den næste generation skal tage USA til et nyt niveau inden for globalt lederskab, lyder det fra den tidligere præsidentkandidat.

Der går stadig lidt tid, før Romney forsvinder fra amerikansk politik. Han fortsætter således som senator resten af sin periode frem til januar 2025.

Der bliver holdt senatsvalg hvert andet år i USA. Næste års valg falder sammen med det amerikanske præsidentvalg i november.

Der skal stemmes om 33 ud af de i alt 100 pladser i Senatet.

I Utah, hvor Romney er senator, ventes hans varslede pension at bane vej for en kandidat, der i højere grad følger både Trumps linje og den hårde konservative linje, som Utahs anden senator, Mike Lee, står for.

/ritzau/

  • FILE PHOTO: U.S. Senator Mitt Romney (R-UT) during a news conference on Capitol Hill in Washington
    76-årige Mitt Romney takker af som senator, når hans nuværende embedsperiode udløber i januar 2025. Foto: Bonnie Cash/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder