Krigsfangen Meho Selman, der flygtede til Danmark, håber Ratko Mladic' anholdelse vil markere en afslutning.
Det er en god dag, men også en dårlig dag, fordi de mange, der døde under krigen i Bosnien, ikke oplevede, at Ratko Mladic omsider stilles til regnskab for sine forbrydelser.
Det siger Meho Selman fra Odense, der var krigsfange hos de bosniske serbere, og som i 1993 flygtede til Danmark.
Han håber, der nu kan etableres en sandhed ved FN's krigsforbryderdomstol, som bringer hele det tidligere Jugoslavien videre.
- Det er begyndelsen på en reel afslutning, eller i alt fald håber jeg, at det er en afslutning, siger han.
Meho blev i 1992 taget til fange af de bosniske serbere og sendt til den berygtede interneringslejr Omarska i det nordlige Bosnien. Det var herfra, der kom billeder af udhungrede og forpinte muslimer bag pigtråd.
Han er medstifter af en forening for tidligere krigsfanger, der flygtede til Danmark under krigen.
Alle fangerne i Omarska var helt bevidste om, hvem det var der sad i toppen af de bosniske serberes hær og påførte dem tortur, sult og ydmygelse: Ratko Mladic. Den tidligere general blev torsdag morgen anholdt i Serbien og vil blive sendt til FN's krigsforbryderdomstol i Haag.
Mladic er anklaget for folkemord - altså at han ønskede at udrydde en hel befolkningsgruppe, muslimerne først og fremmest.
- Det var ufatteligt, at noget sådan kunne ske, noget så grusomt, mens hele verden var i gang med at fejre Berlinmurens fald, siger Meho.
- Bare fordi folk havde et andet navn.
Han mener, det er vigtigt at lære af fortiden. Bosnien var en slags holocaust.
- Så vi kan se, hvad der sker, når man overskrider en grænse. Det betyder ikke, at vi skal leve i fortiden. Det er ikke et spørgsmål om hævn.
20.000 bosniske borgere flygtede til Danmark under krigen fra 1992 til 1995, og en stor del er i dag danske statsborgere.
/ritzau/