Sydkorea gik tirsdag til præsidentvalg med krav om ændringer, efter at den kvindelige præsident blev afsat.
Den liberale Moon Jae-in fra Det Demokratiske Parti står til at vinde en jordskredssejr ved Sydkoreas valg ifølge valgstedsmålinger i nationalt tv.
Sydkoreas første kvindelige præsident, Park Geun-hye, blev formelt afsat fra posten 10. marts.
Hun er tilbageholdt og afventer i øjeblikket en retssag om korruption. Tirsdag skal vælgerne finde en afløser for hende.
Således åbnede tusindvis af valgsteder over hele landet tirsdag morgen klokken seks lokal tid. De var åbne frem til klokken 20 (klokken 13 dansk tid).
Få her et overblik over det syd koreanske præsidentvalg:
* Den førende kandidat, Moon Jae-in fra Det Demokratiske Parti, har lovet sydkoreanerne en "folkecentreret økonomi", hvor der skabes 810.000 nye arbejdspladser.
* 64-årige Moon Jae-in er tidligere menneskerettighedsadvokat, og han tabte til den konservative Park Geun-hye ved præsidentvalget i 2012.
* Hans nærmeste rival er Ahn Cheol-soo.
* En måling fra Gallup Korea gav forud for valget Moon Jae-in 41,4 procent af stemmerne, mens Hong Joon-pyo står til at få 23,3 procent.
* En stor del af valgkampen har handlet om økonomi samt forholdet til den amerikanske præsident, Donald Trump, og til Nordkorea.
* Vinderen af valget ventes allerede at blive indsat onsdag.
Kilder: Reuters og AFP.