Annonce
Udland

Nasa har ikke fundet bevis for fremmed liv endnu

Nasa har udpeget en ny unavngiven direktør for UAP-forskning, hvis job vil være at udvikle og føre tilsyn med Nasas vision om UAP-forskning. Det vil sige uidentificerede luftfænomener. Direktør Bill Nelson siger, at Nasa vil arbejde sammen med andre myndigheder om at analysere uforklarede fænomener. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Trods talrige beretninger og billeder har Nasa ikke den mængde data, der kan bevise, at der er fremmed liv.

Uidentificerede luftfænomener (UAP) er et af verdens største mysterier. Observationer af objekter på himlen, der ikke kan identificeres som luftballoner, fly eller andet kendt er blevet spottet over hele verden.

Men trods talrige beretninger og billeder har den amerikanske rumfartsadministration Nasa ikke den mængde data, der kan bevise, at der er fremmed liv i universet.

Sådan lyder det i en ny rapport fra Nasas undersøgelseshold i UAP'er og på en pressekonference med blandt andre Nasa-direktør Bill Nelson og David Spergel, der har stået i spidsen for undersøgelsen, der begyndte sidste år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I løbet af ni måneder har forskere og videnskabsmænd undersøgt uklassificeret data indsamlet om UAP-observationer for at finde ud af, hvordan de bedre kan indsamles og analyseres.

Nasa har på pressemødet udpeget en ny unavngiven direktør for UAP-forskning, hvis job vil være at udvikle og føre tilsyn med Nasas vision om UAP-forskning.

Direktør Bill Nelson siger, at Nasa vil arbejde sammen med andre myndigheder om at analysere uforklarede fænomener.

For der er meget mere at lære og undersøge, mener han.

Nasas rapport

- Vi vil fortsætte med at afsøge himlen for beboelighed, siger han og tilføjer, at Nasa vil gøre det helt transparent.

David Spergel siger på pressemødet, at offentlighedens rolle ikke kan overvurderes. Nasa vil gøre brug af crowdsourcing for at udfylde de nuværende datahuller.

Crowdsourcing kaldes det, når almindelige mennesker mødes – ofte i cyberspace – for at deles om en stor kollektiv opgave.

Et gennemgående tema for torsdagens pressemøde er transparens. Bill Nelson påpeger flere gange, at Nasas undersøgelser vil være transparente og ærlige.

Ifølge TV 2 spørger Berlingskes USA-korrespondent ind til, om det kan være sandt, når den tidligere efterretningsofficer David Grusch i juli sagde, at USA gemte på både ufoer og fremmede liv.

Bill Nelson siger, at der ingen beviser er for, at det, Grusch siger, er sandt, og at man skal holde sig til de ting, der kan bevises.

- Kun kendsgerningerne, kun kendsgerningerne, siger han.

/ritzau/

  • US-SPACE-NASA-UAP
    Nasa har udpeget en ny unavngiven direktør for UAP-forskning, hvis job vil være at udvikle og føre tilsyn med Nasas vision om UAP-forskning. Det vil sige uidentificerede luftfænomener. Direktør Bill Nelson siger, at Nasa vil arbejde sammen med andre myndigheder om at analysere uforklarede fænomener. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder