Nato-boss tør ikke love løsning på stor konflikt med Tyrkiet

Fronterne er trukket hårdt op mellem de allierede i Nato før et topmøde i London, hvor Tyrkiet har truet med at blokere et vigtigt tiltag i Nato, hvis ikke de øvrige lande formelt vil anerkende en for tyrkerne vigtig sag.

Tyrkiet kræver, at alle allierede formelt tilslutter sig deres standpunkt, at kurdiske YPG er en terrororganisation.

Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, kan ikke garantere, at de 29 medlemmer kommer til at enes om det på topmødet i London.

- Det kan jeg ikke love. Men jeg kan love, at vi arbejder på det. Det er dog ikke sådan, at Nato ikke har en plan for at forsvare de baltiske lande, siger Stoltenberg.

Aktuelt blokerer Tyrkiet således Natos forsvarsplan for Østeuropa.

Problemet for de øvrige allierede er, at medlemmerne af den kurdiske gruppe YPG har været frontsoldater mod Islamisk Stat i Syrien og dermed været en vigtig allieret for USA og de europæiske lande.

Polens præsident siger under et særarrangement i London, at han stoler på, at man kan forhandle sig frem til en løsning. Polen er særlig optaget af, at forsvarsplanen i Østeuropa bliver vedtaget.

- Nato er en alliance med næsten 30 medlemslande, og der er mange forskellige interesser.

- Vi kan diskutere det, siger Andrzej Duda. Han bekræfter, at han før topmødet har holdt et møde med Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om sagen.

Tyrkiets præsident taler som en mand, der ikke er tilbøjelig til at rykke sig en millimeter på den for Tyrkiet vigtige dagsorden.

- Hvis ikke vores venner i Nato tilslutter sig at kalde dem, som vi betragter som en terrorgruppe, for en terrorgruppe, så vil vi gå imod alt i dette spørgsmål, siger Erdogan med henvisning til forsvarsplanen.

Lars Bangert Struwe, som er generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, vurderer, at de allierede kan forhandle og finde et kompromis.

- Tyrkiet har en opfattelse af kurdere som et sikkerhedsproblem for dem. De vil gerne have os andre til at forstå det. Men det har vi svært ved, for vi har ikke samme position som dem, siger han.

Der er, siger han, et kæmpe forståelsesproblem mellem USA, EU og Tyrkiet. Det skyldes ikke mindst, at tyrkerne i årtier har været involveret i blodig konflikt med kurderne.

- Vi kan nok ikke blive helt enige. Det kan være, at man lander på en mellemting, hvor man taler om kurdiske terrorister - uden at man lige præcis henviser til den specifikke organisation, siger Lars Bangert Struwe.

Den danske regering har også kritiseret Tyrkiet, efter at landet bombede kurderne i Syrien i efteråret.