Annonce
Udland

Nato øger militærbudgettet til 15 milliarder

Ved et topmøde i Madrid i juni sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at medlemslandene var enige om at øge det fælles Nato-budget frem mod 2030. (Arkivfoto). Foto: Johanna Geron/Reuters
I turbulente tider viser fælles finansiering de allieredes solidaritet og kollektive vilje, meddeler Nato.

Nato øger sit militærbudget for 2024 med 12 procent til 2,03 milliarder euro.

Samtidig øger forsvarsalliancen sit civile budget med 18,2 procent til 438,1 millioner euro.

Det svarer til henholdsvis 15,1 milliarder kroner og knap 3,3 milliarder kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det fremgår af en meddelelse fra Nato onsdag.

Stigningen skal give medlemslandene mulighed for mere effektivt at håndtere fælles udfordringer på sikkerhedsområdet, meddeler Nato.

- Fælles finansiering viser de allieredes solidaritet og kollektive vilje. I turbulente tider trænger vi til det mere end nogensinde, siger Natos vicegeneralsekretær Mircea Geoana ifølge nyhedsbureauet NTB.

Det civile budget betaler for ansatte, driftsomkostninger og programudgifter i Natos hovedkontor i Bruxelles og dets internationale medarbejderstab.

Det militære budget dækker driftsomkostningerne for Natos kommandostrukturs hovedkvarterer, missioner og operationer rundt om i verden.

Ved et Nato-topmøde i Madrid i juni sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at medlemslandene var blevet enige om at øge det fælles Nato-budget frem mod 2030.

Det vil gøre det muligt at investere mere sammen i udstyr og infrastruktur og betale for at styrke den fælles kommandostruktur, sagde Stoltenberg på det tidspunkt.

Det øgede budget vil også gøre det muligt for Nato-landene at holde flere øvelser sammen.

De ekstra penge betragtes som nødvendige for blandt andet at styrke Natos fælles kommandostruktur i forbindelse med oprustningen over for Rusland.

Her blev man på Nato-topmødet i Madrid enige om at øge Natos udrykningsstyrke fra 40.000 til 300.000 mand.

Men den forøgelse stiller også større krav til kommandostrukturen i Nato. Det er en af begrundelserne for at øge det fælles budget.

Danmark kommer også til at bidrage til det øgede budget, men det vil blive holdt inden for den allerede besluttede ramme til forsvaret. Derfor bliver der ikke tale om, at der skal findes nye penge i Danmark for at betale til Natos fælles budget.

Af det fælles årlige Nato-budget på godt 18 milliarder kroner kommer de 280 millioner kroner fra Danmark.

/ritzau/Reuters

  • NATO foreign ministers meet in Brussels
    Ved et topmøde i Madrid i juni sagde Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, at medlemslandene var enige om at øge det fælles Nato-budget frem mod 2030. (Arkivfoto). Foto: Johanna Geron/Reuters
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

Ljungquist med KO-sejr i eget stævne

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Guldborgsund

Øretæver i luften: Kærestestrid endte galt

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lolland

Festivaltriumf på Lolland: Billetsalget boomer

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Skole

Sidste skoledag uden fadæser: Fans, karameller og love

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Annonce
Annonce
Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder