Annonce
Udland

New Yorks guvernør giver grønt lys til at genåbne skoler

Tidligere på ugen demonstrerede folk i New York imod at genåbne skolerne for tidligt. I dele af befolkningen er der bekymring for, om det vil være sikkert for lærere og elever. Foto: Eduardo Munoz/Reuters

Coronasituationen er god nok til, at skolerne i delstaten New York kan genåbne efter ferien, siger guvernør.

Skolerne i New York kan genåbne, hvis de opfylder visse kriterier. Det siger delstatens guvernør, Andrew Cuomo, fredag.

De fleste børn og unge i New York har forberedt sig på at indlede skoleåret med onlineundervisning.

Men nu siger guvernøren, at klasseværelserne kan genåbne i de skoledistrikter, hvor der i gennemsnit er færre end fem procent positive smittetest.

Cuomo påpeger, at New York er kommet langt i kampen for at få coronaudbruddet under kontrol.

I de seneste uger har det kun været omkring én procent af alle coronatest, der var positive, blandt andet også i New York City.

New York var den hårdest ramte af USA's 50 delstater, da coronapandemien først ramte USA. Men New York har nu fået bremset smittespredningen. I stedet er stater som Californien, Florida og Texas langt hårdere ramt nu.

- Hvis man ser på vores smittetal, har vi formentlig den bedste situation i landet lige nu, siger Cuomo ifølge Reuters.

- Hvis nogen kan åbne skolerne, er det os.

Guvernøren tilføjer, at det i sidste ende er op til de enkelte skoler og de lokale styrer, om de vil genåbne - og i givet fald hvordan. Det skal godkendes af delstatsmyndighederne.

- Hvis lærerne ikke kommer tilbage, kan man ikke rigtigt genåbne skolerne. Hvis forældrene ikke sender eleverne derhen, genåbner man ikke rigtigt skolerne, siger han.

Skoleåret begynder i september.

New York City, som er USA's største skoledistrikt med over 1,1 million elever fordelt på 1800 offentlige skoler, overvejer en blanding af onlineundervisning og undervisning i klasseværelserne.

Det kunne gøres ved at have eleverne i skolen en til tre dage om ugen på skift, mens resten følger undervisningen over internettet.

Mange skolebørn i New York kommer fra familier, hvor forældrene ikke har mulighed for eller råd til at blive hjemme fra arbejde for at undervise deres børn eller betale nogen for at gøre det.

De familier, hvor økonomien er mest stram, er desuden afhængige af det gratis måltid mad, deres børn får i skolen.

Det er ikke mange af USA's skoledistrikter, der planlægger at indlede skoleåret med at sende børnene i skole.

Eksempelvis sagde Chicagos borgmester onsdag, at alle byens skolebørn begynder skoleåret hjemmefra.

The East Side Community High School er en af de mange skoler i New York City, der har været lukket i de seneste måneder på grund af coronaudbruddet. Men nu kan skolen åbne, hvis skoleledelse og lokale myndigheder beslutter det. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
  • Tidligere på ugen demonstrerede folk i New York imod at genåbne skolerne for tidligt. I dele af befolkningen er der bekymring for, om det vil være sikkert for lærere og elever. Foto: Eduardo Munoz/Reuters
  • The East Side Community High School is seen closed in New York City
    The East Side Community High School er en af de mange skoler i New York City, der har været lukket i de seneste måneder på grund af coronaudbruddet. Men nu kan skolen åbne, hvis skoleledelse og lokale myndigheder beslutter det. Foto: Shannon Stapleton/Reuters
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Guldborgsund

Musiker og komponist Peter Abrahamsen er død

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Anemone havde styr på fars prutter: Tyven var Preben Pølsesnak

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle

Dølle

Regn skabte smat på pladsen - men nu skinner solen igen

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Dølle

Timelang kø: Nu har Dølle truffet en beslutning

Annonce
Annonce
Dølle

Næsten historisk: - En af de dage med allerflest i teltet

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Nykøbing

Jubel i Nykøbing: Nyslået Lotto-millionær

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?