Annonce
Udland

Nigerias hær indleder jagt på bortførte piger

Hæren i Nigeria har indsat to divisioner, der nu er i gang med at lede efter over 200 skolepiger, som de militante islamister i gruppen Boko Haram har bortført.

Soldaterne er udstationeret nær grænserne til nabolandene Tchad, Cameroun og Niger og samarbejder med andre sikkerhedsorganer, siger general Chris Olukolade, der er talsmand for militærets hovedkvarter.

Oplysningen kommer, efter at efterretningskilder ifølge den britiske tv-station Sky News har sagt, at pigerne, som blev bortført fra en pigeskole i april, formentlig er delt op i fire grupper og befinder sig i Sambisa-skovområdet i Borno-delstaten, en højborg for Boko Haram.

Nigerias præsident, Goodluck Jonathan, er blevet mødt med voksende kritik fra det internationale samfund, fordi der ikke ser ud til at være gjort noget for at finde og befri pigerne, der blev bortført fra skolen i landsbyen Chibok nær grænsen til Cameroun den 14. april.

USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Interpol har tilbudt deres hjælp med at finde pigerne og få dem hjem til deres sønderknuste familier.

Lørdag blandede den amerikanske præsidentfrue, Michelle Obama, sig også. Det skete, da hun noget usædvanligt holdt sin mands ugentlige radiotale og her udtrykte sin forfærdelse.

- Som millioner af andre verden over er min mand og jeg forfærdet og knust i vore hjerter over bortførelsen af flere end 200 nigerianske piger fra deres skole midt om natten, siger hun.

Boko Harams kamp for en islamisk stat i den nordlige del af landet har siden midten af 2009 kostet tusindvis af mennesker livet.

Samtidig har gruppens terror destabiliseret dele af den nordøstlige del af Nigeria, som er Afrikas førende olieproducent.

Tidligere i denne måned truede Abubakar Shekau med at sælge pigerne på et marked.

/ritzau/Reuters

Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud