Annonce
Udland

Nordkorea affyrer langtrækkende missil

Kim Jong-un og Donald Trump har kaldt hinanden øgenavne og truet hinanden med gensidigt ødelæggende atomkrig i 2017 i takt med, at konflikten mellem Nordkorea og USA er eskaleret. Foto: /ritzau/AP/Ahn Young-joon/arkiv

Efter en længere pause har Nordkorea genoptaget sine missilaffyringer. Det skriver nyhedsbureauet Yonhap.

Nordkorea har affyret et ballistisk missil tidligt onsdag morgen lokal tid. Det skriver det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.

Yonhap citerer Sydkoreas militære overkommando. Det amerikanske forsvarsministerium har efterfølgende bekræftet informationen.

Forsvarsministeriet vurderer ifølge Reuters, at der er tale om et interkontinentalt ballistisk missil, der fløj omkring 1000 kilometer, inden det slog ned.

Ifølge det japanske medie NHK fortæller landets forsvarsministerium, at missilet muligvis landede i landets udvidede territorialfarvand.

Japans regering har indkaldt til krisemøde og fordømmer affyringen. EU og Nato har også fordømt affyringen tirsdag aften.

Sydkoreas militær fortæller, at missilet fløj østpå, og at informationerne nu bliver analyseret sammen med USA. Det er endnu uvist, hvilket slags missil, der er tale om.

Nordkorea har ikke affyret missiler siden midt i september.

Det meste af 2017 har landets missilprogram optrappet konflikten med USA voldsomt.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, og USA's præsident, Donald Trump, har løbende kaldt hinanden øgenavne. De har udtrykt, at de var meget klar til at starte en atomkrig mod hinanden.

Tidligere i år affyrede Nordkorea et missil, der fløj over Japan. Det skete som led i landets årtier lange arbejde for at blive en atommagt og for at få evnen til at ramme USA's fastland med atomvåben.

Nordkorea ser det som sin eneste beskyttelse mod krænkelser af landets suverænitet, da man stadig officielt er i krig med USA's allierede Sydkorea, og USA flere gange de seneste 15 år har vist, at landet ikke er bleg for at føre krig for at få regimeskifte.

USA har modsat arbejdet hårdt for, at Nordkorea ikke bliver en atommagt.

Det sker via internationale sanktioner og fordømmelser. Tidligere har USA også deltaget i politiske forhandlinger, men under Donald Trump er der kommet mindre fokus på forhandling.

Der er tvivl om, hvorvidt Nordkorea allerede nu har kapacitet til at ramme det amerikanske fastland.

- Hele USA's fastland er inden for vores missilers rækkevidde. Hvis USA invaderer os, vil det ikke kunne undslippe vores hårde straf nogen steder på kloden, sagde Nordkoreas viceambassadør i FN, Kim In-ryong, i oktober.

Mens nogle eksperter mener, at Nordkorea allerede nu vil kunne ramme USA, mener andre, at landets raketter endnu er for dårlige.

Nordkorea har missiler med meget lang rækkevidde, men der er tvivl om, om landet har knækket koden til at gøre dem i stand til at bære vægten af et atomvåben og få det tilbage ned gennem atmosfæren, uden at missilet brænder op.

  • Kim Jong Un,Donald Trump
    Kim Jong-un og Donald Trump har kaldt hinanden øgenavne og truet hinanden med gensidigt ødelæggende atomkrig i 2017 i takt med, at konflikten mellem Nordkorea og USA er eskaleret. Foto: /ritzau/AP/Ahn Young-joon/arkiv
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud