Annonce
Udland

Nordkorea affyrer missil hen over japansk territorium

Shinzo Abe er bekymret efter et missil affyret fra Nordkorea er fløjet over Japan. Foto: /ritzau/AP/Toshiyuki Matsumoto

Nordkorea har for første gang siden 2009 affyret et missil over Japan. Missilet fløj 2700 kilometer.

Nordkorea har affyret et missil med retning mod det nordlige Japan.

Det oplyser den japanske regering. Det er første gang siden 2009, at Nordkorea affyrer et missil over japansk territorium, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Det indtil videre uidentificerede missil blev affyret klokken 21.57 dansk tid fra Sunan, der ligger nær Pyongyang, oplyser det sydkoreanske forsvar.

Missilet fløj 2700 kilometer og nåede en højde på 550 kilometer.

- Sydkorea og USA er sammen ved at undersøge det i detaljer, oplyser forsvaret videre ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Vi kan bekræfte, at missilet blev sendt afsted fra Nordkorea og fløj over Japan, siger Robert Manning, der er talsmand i det amerikanske forsvarsministerium, Pentagon.

- Den nordamerikanske forsvarskommando, Norad, har vurderet, at missilet fra Nordkorea ikke udgør nogen trussel for USA, siger han videre.

Missilet faldt i vandet 1180 kilometer øst fra Cape Erimo, der ligger på den nordlige japanske ø Hokkaido.

Landets premierminister, Shinzo Abe, siger, at han vil gøre alt, hvad han kan for at beskytte befolkningen. Samtidig anmoder han FN om at lægge yderligere pres på Nordkorea for at stoppe missiltesterne, skriver Reuters.

- Vi vil gøre vores ypperste for at beskytte vores befolkning, siger Abe.

- Denne skandaløse handling - at affyre et missil over vores land - er uden fortilfælde. Det er alvorligt og en seriøst trussel, og det ødelægger freden og sikkerheden i regionen, siger han.

Regeringen opfordrede kort efter meddelelsen om affyringen beboerne i det nordlige Japan til at "tage deres forholdsregler".

Ifølge det statslige tv NHK fløj missilet hen over japansk landområde.

Nordkorea har de seneste måneder foretaget flere prøveaffyringer af ballistiske missiler.

Den seneste runde var for to døgn siden, hvor det amerikanske militærs stillehavskommando observerede tre affyringer af missiler fra Nordkorea.

Ifølge amerikanerne kom to af missilerne aldrig op at flyve, mens det tredje eksploderede kort efter affyringen.

  • Japan North Korea Nuclear
    Shinzo Abe er bekymret efter et missil affyret fra Nordkorea er fløjet over Japan. Foto: /ritzau/AP/Toshiyuki Matsumoto
Annonce
Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Annonce
Annonce
Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud