Annonce
Udland

Nordkorea lægger atomanlæg i ruiner med flere sprængninger

Atomanlægget i Punggye-ri er torsdag blevet bombet under påsyn af journalister fra internationale medier. Foto: Scanpix

Under en flere timer lang seance med sprængninger blev et atomanlæg i Nordkorea torsdag ødelagt.

Nordkorea har torsdag - som lovet - angiveligt demonteret et atomanlæg under påsyn af internationale medier.

Der er endnu ikke kommet internationale reaktioner eller bedømmelser af, om testcenteret i Punggye-ri reelt er bragt ud af funktion.

Destruktionen af anlægget i bjergene i den nordøstlige del af landet skete torsdag med sprængninger. Det stod på over flere timer.

Sprængladninger var rettet mod tre tunneler i bjerget og observationstårne i området.

Der var imidlertid ingen internationale observatører med ekspertviden til stede.

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, havde annonceret, at styret ville tilintetgøre testanlægget, før han skulle mødes med USA's præsident, Donald Trump.

Den formodede afmontering af anlægget kommer, efter at der på ny er stigende spændinger mellem USA og Nordkorea.

I Nordkorea er styret ophidset over, at USA's vicepræsident, Mike Pence, har sagt, at Nordkorea kan ende som Libyen.

Libyen indgik en aftale om atomafrustning i 2003. Otte år senere blev Muammar Gaddafi, som var landets leder i årtier, dræbt i forbindelse med en vestlig militærintervention.

Meldingen fra Pence har - sammen med USA's seneste militærøvelse i Sydkorea - skabt tvivl om topmødet mellem Kim Jong-un og Donald Trump 12. juni i Singapore.

Torsdagens første sprængning blev detoneret omkring klokken 11 lokal tid. Den forårsagede en sammenstyrtning af en nordgående tunnel, hvor der blev gennemført fem test mellem 2009 og 2017.

Yderligere to sprængninger ødelagde tunneler mod vest og syd. Desuden blev observationstårne og barakker væltet ved flere detonationer.

De journalister, som deltog under den ni timer lange seance, ankom til stedet torsdag morgen. For at nå til Punggye-ri måtte de rejse 11 timer med nattog fra havnebyen Wonsan.

  • North Korea Nuclear Site
    Atomanlægget i Punggye-ri er torsdag blevet bombet under påsyn af journalister fra internationale medier. Foto: Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Dølle

Masser af kontroller på vejene ved Dølle: Her er politiets status

Lolland

Kritik af Lollands skolevæsen: Kommunen ser med stor alvor på det

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Dølle

12 Dølle-gæster måtte have hjælp: Fire bragt til sygehuset

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Maribo

Frygter kolde radiatorer: Umuligt at levere nok varme

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen

Indland

Notat afslører stor forskel på adgang til behandling med ny kræftmedicin

Guldborgsund

Legendarisk kromutter: - Jeg har absolut ingen planer om at stoppe

Kultur

Grøn melder udsolgt i halvdelen af årets koncertbyer

Lolland

Så er foråret skudt i gang

Annonce
Annonce
Dølle

Sådan gik det: Dølle-formandens dom over et uforudsigeligt marked

Dølle

Benhårde Berit trods stenkast: Det er jeg altså ikke bange for

Dølle

Masser af mennesker og traktortræk

Guldborgsund

Koster 26 millioner årligt: - Det er åbenlyst uretfærdigt

Dølle

Galningen fra Give har en Dølle-brandert på ønskelisten

Dølle

Lørdag på Dølle: Fra Keld og Hilda til Daze

Dølle

Politiets status: Masseslagsmål og trusler på Dølle